Skal vi mere end knække cancer?

Skal vi mere end knække cancer?

I en måned har vi nu set knæk cancer over alt. Jeg har mistet familie til cancer, jeg har selv været i nærkontakt med cancer og har stor respekt for at cancer virkelig er noget skidt. Det er fantastisk at der kommer penge til forskning.

Når jeg har skrevet det så er det virkelig en sorg at cancer fylder så meget. Jeg har kroniske sygdomme tæt inde på livet, og møder andre der har kroniske dødelige sygdomme, som absolut ingen opmærksomhed får.  Det ville være fantastisk hvis andre foreninger som nyreforeningen, diabetes foreningen, hjerteforeningen og Sclerose foreningen kunne få et hjørne af den opmærksomhed der tilfalder cancer.  Man kunne måske lave små indslag med andre sygdomme undervejs i de mange shows om cancer.

Mange af de sygdomme der er i andre foreninger er om muligt med større chance for at dø, og uden tvivl ødelæggende for de ramte. De foreninger har også brug for sorggrupper, støtte til familier og forskning så de kan finde en vej ud af deres sygdom.

Kræftens bekæmpelse har faktisk midler fra finansloven. Mange af de små foreninger har ikke andre penge end dem der kommer fra medlemmerne. Nogle har ikke engang råd til et sted at holde møder.

Det ville på alle måder være en pæn gestus at tænke på andre foreninger i sammenhæng med de mange millioner der vælter ind under et tvshow eller flere shows.

Hvis du vil støtte andre foreninger end cancer er her nogen links.

http://www.hjerteforeningen.dk/stoet_os/bidrag/stoet_hver_maaned/

http://www.cystiskfibrose.dk/cfforeningen/medlemskabogbidrag/defaultmedlemskabogbidrag.html

http://www.nyreforeningen.dk/dk/graa_menu/stoet_nyreforeningen/

http://www.gigtforeningen.dk/st%C3%B8t+gigtsagen/giv+et+bidrag

http://www.diabetes.dk/goer-en-forskel.aspx

http://www.hjernebarnet.dk/135/

Du kan måske også lide

2 comments

  1. Rigtigt fint skrevet. Jeg har selv en anden sygdom, man kan dø af, og det er frustrerende, at der aldrig er fokus på den eller de mange andre alvorlige sygdomme, der findes. Ja, kræft berører mange, men det ændrer jo ikke ved, at sorgen over at miste en pga. hjertesygdomme, en svigtende nyre eller andet er absolut lige så slem. Det ville være fint, hvis fokus ikke var så ensidigt på kræft, ligesom det i 80’erne og 90’erne så ensidigt var på AIDS.

  2. Indsamlinger via store shows efterlader mig altid med ambivalente følelser. På den ene side er det godt at der kommer fokus og penge til sagen. På den anden side finder jeg et stort tv-show fra DRs underholdningsafdeling usmageligt.
    At vi er nødt til at have en fest for at samle penge til cancer giver mig associationer til parodier på realityshows. En stor del af de indsamlede penge går til arrangementet. Måske skulle DR ikke lade indsamlingen starte med 0 kr, men med minus det millionbeløb som vil blive trukket fra når DR afleverer pengene videre.
    Jeg tror næppe der findes nogen voksne i Danmark som ikke har mistet et elsket menneske pga cancer. Forældre, bedsteforældre, søskene eller lignende.
    Cancer slår hårdt. Den kan feje os væk i løbet af kort tid, eller den langvarige behandling kan være så hård at den både mentalt og psykisk knuser et menneske mens deres omgivelser ser hjælpeløst på.
    Forskere indenfor medicinsk behandlig fordeles ikke tilfældigt på forskellige sygdomme. Der bliver fortrinsvis forsket i de sygdomme hvor der er store penge at hente ved at komme frem til ny medicin og nye behandlingsmetoder. Det betyder at der er en række mindre områder som ikke får den opmærksomhed og udvikling af behandlingsmuligheder som de burde.
    Dem er der mange af. Tak fordi du minder os om det Astrid.