Kan du fortælle mig, om min tante dør?

Der har gennem tiden været virkelig mange, som har spurgt, hvornår andre dør. Det er så svært at få den slags spørgsmål, da det er et spørgsmål, jeg hverken kan eller vil svare på.

Der findes dem, der gerne vil vide, hvornår de selv skal dø, dem der gerne vil vide, hvornår andre dør, og så er der dem, som mener, at de selv ved, hvornår ting skal ske og bare vil bekræftes i det.

Jeg har mange gange gentaget, at jeg ikke fortæller den slags. For det første finder jeg det uetisk at svare på den slags, især hvis det omhandler en, der slet ikke er til stede og ikke har givet sit samtykke.

Jeg kan godt forstå dem, som gerne vil vide det, som f.eks. terminal patienter, hvor alting peger den vej. Men selv den mest syge kan overraske.

Alle mennesker har deres vej og deres læring. Det er ikke altid lige til, og selv de, der skal herfra, kan overraske og holde meget længere, end de og vi troede.

Den mest bemærkelsesværdige forespørgsel, jeg har fået, var en kvinde, der ville vide om hendes mand, der var midt i 50´erne, ikke snart skulle dø, for hun gad ikke al den ballade med at blive skilt. Hun spurgte, hvor meget længere hun skulle holde ham ud. Jeg troede næsten ikke mine egne ører og troede først, at hun var morsom, da hun sagde det. Det var sørme i ramme alvor! Jeg måtte forklare, at den slags var ikke op til mig at vide og besvare.