Hvad er dine juletraditioner? (og giveaway)

I dag er den 4. dag i december. Nu begynder julestemningen at melde sig for alvor og alle de ting vi skal deltage i fylder i kalenderen.

Mange bliver helt forpustet, ved tanken om alle de ting de skal nå. Der er julefrokoster, nisselege, og gaveindkøb, for slet ikke at tale om selve juleaftens detaljer, der skal på plads.

Jeg tænker tit hvad for en jul andre holder. Jeg synes det er en magisk tid, hvis du vælger den og den vælger dig.

En af de ting jeg kan huske som barn, var de juleaftner hos min farmor og farfar. De var helt specielle mennesker, som jeg savner uendeligt meget. (selvom de kikker ind fra tid til anden)

De havde en ”ikke mandelgave”. Vi var altid mindst 10 pesoner, og det gjorde mandlen var i høj kurs. Min farmor havde indført, at hvis en voksen, (eller et barn) fik mandlen var der altid en ”ikke mandelgave” til de børn der ikke fik mandlen. Hvis er barn fik mandlen så var der en gave til den anden. (vi var kun min søster og jeg i mange år)

Jeg elskede det, for man sad ikke der og fik en voksengave eller ingenting. Der var tænkt over børn i børnehøjde.

En anden fantastisk tradition, var at det var mændene der tændte juletræet, bag lukkede døre. Vi børn sneg os sammen med min farmor, til at kikke. Når vi blev opdaget, skreg vi og løb væk. Det var en fantastisk leg. Min far havde flere gange allieret sig med en forstøver med vand. Så sprøjtede han lige efter os, til stor glæde og skrig.

Jeg husker de dage så godt, og nu hvor jeg selv er mor, bruger vi ”ikke mandelgave”, så ingen føler sig snydt. Det er en skøn tradition.

Hvilke traditioner har du? Hvad giver glæde og sjov hos dig?

Dagens julekalender giveaway er en fantastisk plakat fra Cecilia Mansen. De er lavet til børn for at styrke dem i deres sjæl.

Du finder Cecilia her: http://ceciliamansen.dk/

Hendes plakater finder du her: http://ceciliamansen.dk/produkter/plakater/

For at deltage skal du fortælle om dine juletradtioner. Du skal skrive inden lørdag middag for der trækker jeg vinderen.

Du kan måske også lide

3 comments

  1. Uhhh der var så mange med kærlighed hos min Farmor – de tog en gang fusen på 30 mennesker, da der var mandelgave til alle – eller da mandlen var gemt under tallerknen i stedet for i Ris ala Manden – det mad at tænde lys på træet bag lukkede døre var også et stort hit, så vidste vi jo ikke hvordan det var pyntet eller hvor mange gaver der var omkring det<3 Samtidig var det en masse julebag igennem måneden, hvor jeg selv i mit voksne liv med glæde fik en dåse med Farmors Klejner – Ingen kan bage dem som hende <3

  2. Vi har en fjollet juletraditioni min familie – det går ud på at vi i den almindelige pakkeleg hvor man rasler om gaver, har en hadegave med som har kørt i famillien i snart 20, gaven beatår af de mest rædselsfulde dækservietter i orange og grøn og man gør alt for at slippe af med den, hvis man er så uheldig at vinde den 🙂 der er rigtig gået sport i det, så den har været pakket smukt ind på alle mulige måder for at man ikke skal genkende den – og jeg har sågar fået overrakt den som gave til mit bryllup under en tale ( bare fordi det var mig der i din tid fik indført hadegaven i legen) men sjovt er det til stor morskab for os alle og unger synes også det er fedt at man skal forsøge at komme udenom den:)

  3. Hejsa
    Hver jul hænger vi min mors hjemmelavede nisse op med 4 lommer i. Den er stor og ikke særlig estisk, men lavet af min mor som desværre ikke her her mere på denne jord. Den er fuld af julerier, da vi hver søndag putter små gaver til advent i den, eller små nissegaver som “nissen” kommer med.
    Jeg prøver desperat stadig at holde fast i at vi har drillenisser, selv om ungerne har luret den. Derfor blev jeg særlig kreativ ved at binde en gennemsigtig fiskesnørre i Nissens klokke, og satte mig ned i sofaen og så meget uskyldig ud da klokken pludselig ringede i ungernes påhør.
    Sååååååååå nu tror “VI” alligevel på nisser herhjemme i denne jul 2014. ;-))