Jeg vil dele en sjov oplevelse, faktisk to

Nu er det nye år skudt ind. Jeg vil dele en sjov oplevelse med jer, eller rettere to.

Her den anden aften på Facebook så jeg, en der fortalte om hendes søn og hans søvn. Jeg skrev til hende, at det var ”bare” de døde, der forstyrrede. Hun skrev, og ville gerne have det uddybet.

Der kom en helt klar mand igennem, og da jeg spurgte om relationen, sagde han farfar. Det viste sig at være hendes far. Han fortalte om kvindens barndom og om hendes verden.

Han fortalte de mest morsomme ting, som jeg fik bekræftet hos kvinden. Hun fik et nyt syn på sagen om søvn, og hun kunne pludselig forstå ting, der skete i hendes hjem. Jeg gav hende øvelser, hun kunne bruge til at skabe ro i huset. Han sagde blandt andet, at hun skulle passe på sine tær, fordi dørtrin var for høje. Hun fortalte, at det fik hun altid at vide som barn, altid.

De små ”huller” af afdødekontakt er virkelig skønne, fordi de giver mening for de mennesker, der søger en mening omkring de ting, de oplever.

Da jeg spillede Trivial Pursuit med min skønne mand i går, vandt jeg selvfølgelig. Det virkede lidt for påfaldende, hvor mange spørgsmål jeg kunne svare rigtig på.

Et af spørgsmålene var, hvad for en Europæisk bys lufthavn der hed Marco Polo lufthavnen. Vi var begge helt blanke, for ingen af os havde hørt om den. Jeg gør tit det, at jeg ubevidst beder om hjælp fra den anden side, og det gjorde jeg også her. Ud af min mund kom ”Venedig”, uden jeg havde tænkt over det.

Svaret var rigtig, og jeg var helt færdig af grin. Det var helt sikkert ikke mig, der kunne det. Min søde mand synes, det er snyd, at han skal spille mod mig og hele universet. Vi grinede, og morede os meget over det.

Jeg svarede rigtig på intet mindre end 21 spørgsmål i træk. Da jeg havde vundet, blev vi enige om at nu var det tid til at stoppe.

Det er ikke altid, jeg lægger mærke til den anden verdens input. Det er en normal del af mig, som altid er med mig.

Sikke en skøn dag.