Har du også en facade?
Jeg kæmper til tider med at være ude blandt andre mennesker, fordi jeg kan mærke dem helt enormt. Jeg lukker af for det meste, men der er gange, hvor de bare er så stærke i deres følelser, at det kan være svært ikke at blive påvirket.
Jeg stod ved siden af en kvinde på vej ind på en cafe i morges. Hun smilede og snakkede med sine veninder. Jeg har normalt lukket af for andres følelser, når jeg står sådanne steder, fordi det virker alt for voldsomt på mig.
Hun smilede og virkede glad, men jeg kunne mærke hendes sorg. Den usikkerhed og sorg hun havde i sin krop. Jeg mærkede alt ved hende, men ikke ved de andre der også stod i køen men hende. Der var helt sikkert udfordringer for hende.
Umiddelbart tænkte jeg, at hun var lige blevet skilt men så alligevel ikke. Hun havde mistet noget dyrbart; sin tro på mennesker. Det kan være rigtig svært at tro på mennesker, når man er blevet såret, og jeg kunne mærke, hvordan sorgen kom op i mig.
Det virker altid voldsomt, når jeg ser kvinder som hende, der har et godt hjerte, men som er blevet trådt på. Hun var bare så ked af det og smilet prøvede at skjule det.
Kender du det, når man prøver at skjule, hvordan man virkelig har det, fordi man ikke kan rumme sorgen, skylden, ensomheden og alle de andre negative følelser?
Jeg har brugt lang tid af mit liv på at gemme mig og på at få alle til at tro, at alt var ok, selvom jeg græd på indersiden. Det eneste, jeg fik ud af det, var en endnu dybere ensomhed.
Hvis man vil have folk til at forstå de reaktioner, man kommer med, skal man huske at fortælle, hvor man er i livet. Det er essentielt, at man taler med nogen om, hvordan man har det. Det kunne jo være at andre havde det på samme måde?
Når man mangler mennesker i sit netværk, skal man ud og finde nye. Det kan være meget svært. Jeg ved det, for jeg har af flere omgange måtte skifte hele min vennekreds ud. Jeg er nu velsignet med skønne mennesker i mit liv, som jeg meget omhyggeligt har valgt.
12 comments
Ja, jeg har også en facade! Ofte bliver jeg bare tavs og indadvendt i stedet for det modsatte. Så min facade er bestemt ikke altid bare smil, for at skjule det. Nogle gange vælger jeg bevidst en strategi med tavshed, for at min manden skal opdage, at der er noget galt. Det er dog sjældent, at det er særligt effektivt. I hvert tilfælde siger/gør han ikke noget ved det. Som i går, hvor han pludselig meddeler, at han i øvrigt skal i skoven med hunden om eftermiddagen nogle timer, hvorpå jeg spørger, om ikke der var mulighed for, at jeg/vi andre kunne tage med. Da han så svarer “NEJ, det er ikke en mulighed!” så er det at jeg bliver helt tavs og ked af det indeni. Det sårer bare sådan at blive fravalgt (måske fordi han tilvælger en anden at gå i skoven med?). Overfor børnene prøver jeg at opføre mig så normalt som muligt, men det er svært at smile og lade som ingenting. Snøft! 🙁
Det er desværre tit sådan kommunikationen. Det er ikke nemt at være til når man skal have en facade 🙂
En facade er en overlevelsesstrategi, som kan være belejligt at ha. Men det er sjældent godt at bruge den for meget.
Jeg kender til facaden – og har brugt min meget en overgang med det resultat at jeg glemte mig selv og hvem jeg var bag facaden.
Tænker ikke jeg kan lægge den helt væk – men jeg kan begrænse den til at have i baglommen når jeg kommer ud hvor jeg kan have svært ved at bunde…
Tak for dine altid kloge ord <3
Selv tak 😉
Der er altid lidt facade men det skal kkke overskygge alt.
Facade ja, levede med og af den i mange år. Der var en grund til det, men stadig var det mit eget ansvar. Til sidste var det som om der var et dybt hul inden i, kun dækket af husholdningsfilm….. Men det er også svært for andre at hjælpe en, hvis man ikke står ved sig selv.
Det med at føle andre, har altid påvirket mig, men bliver mere og mere intenst. Forsøger at lære at lade det glide af på mig, når det er nogen der ikke har noget med mig at gøre. Det er for hårdt at være påvirket hele tiden, man skal også selv leve.
Det er jo netop det Birte. Man kan kun hjælpe folk der vil hjælpes 🙂
Ja min facade er min overlevelse
Den beskytter mig mod sorg og smerter fra andre.
Enten elsker man mig eller også hader man mig
Jeg er holdt op med at bekymre mig
Det lyder som en proces du er igennem for at finde dig selv 🙂
Ja det er det nok.
Ofte tænker jeg, at jeg bare nøjes med mig selv
Vil bare elskes, men det er der åbenbart ikke mange der fomår
Kender også det med facade, men det jeg synes kan være svært er hvordan smider jeg facaden hvis den ikke skal være en fast del af mig. Tror faktisk jeg ubevidst har holdt den fast for længe så det nu har formet mig til en anden person ud ad til.
Ja det kan bliver så meget en del af dig at du ikke kan andet.
Den tænker jeg også tit
Er vi så blevet sådan
Eller kan vi blive den vi er?