Skal du tilgives?
En af de ting, jeg har haft sværest ved i mit liv, er at tilgive mig selv. Jeg skulle tilgive mig selv for at bringe mig i fare, for ikke at være god nok, for ikke at være gennemtænkt nok, for ikke at sige fra, for at reagere for voldsomt og mange andre ting.
Der er så mange mennesker i verden, der taler om at tilgive andre og forstå andre, men det er så mange gange vigtigere at forstå og tilgive sig selv. At tilgive andre betyder intet, hvis ikke du tilgiver dig selv.
Du skal huske på, at i Spirit er der ingen, der dømmer dig. Den bibelske himmel og helvede gør, at mange tror, at de skal igennem helvede for at kunne straffes for de ting, de har gjort i deres liv. Det er slet ikke sådan, det virker. Det handler i Spirit om, hvad du har lært, og hvis du ikke kunne lære det, du skulle, så betyder det ikke en straf men en forståelse af, hvad man kan gøre bedre næste gang.
Spirit ved jo godt, at det er ikke alle, der kan det, de skal i dette liv, og det er essentielt, at du starter med at tilgive dig selv for de ting, du har gjort. Det er ikke vigtigt om andre tilgiver dig men om din egen healing.
Når du har tilgivet dig selv, kan du rumme andre og tilgive dem.
Tilgivelse er en helt privat ting, som du ikke behøver at dele med andre.
Der er så mange, der taler om at man skal tilgive andre, og man skal tale med dem og tale om det. Jeg ser tilgivelse som noget helt personligt. Det er en proces for at forstå sig selv og forstå, at man gjorde det, man kunne med de redskaber, man havde. Tilgivelse er en selvkærlighed der overskygger alt andet.
Jeg læste en artikel om en mor, der havde tilgivet sin datters morder og så mente, at det skulle hun både sige i aviser, tv og andre steder.
Faktisk virker det som om, hun bare råbte om det, ved hver chance hun fik. Jeg er ikke sikker på, hun reelt havde tilgivet sig selv for ikke at have reddet sin datter. Det var som om, at hun prøvede at overbevise alle om, at hun var et godt menneske, fordi hun havde tilgivet ham, selvom hun egentlig synes, at hun selv var et frygteligt menneske. Hvis hun nu råbte til alle, hun havde tilgivet ham, så var fokus ikke på hende men på hans gerning. Derved skulle hun ikke tage stilling til at tilgive sig selv.
Alt for mange ender i samme situation. De hænger sig i, om de har tilgivet alle mulige andre, men de glemmer at den vigtigste at tilgive en dem selv.
Har du tilgivet dig selv?
Følg Soulguide:
Instagram: http://instagram.com/soulguidedk
Facebook: http://facebook.com/soulguidecom
Twitter: http://twitter.com/soulguidedk
6 comments
Det forsøger jeg eller vil jeg mener jeg arbejder hårdt på.
– Ikke at være selv kritik og så hård en dommer.
Enten er det ikke godt nok, eller også straffer jeg mig selv for ikke at havde gjort det.
Jeg prøver at lærer ikke at være så hård ved mig selv og tilgive mig selv for når jeg har været det
Være lidt mere kærlig, give mig selv omsorg og lærer at sige pyt ind imellem.
Og samtidig at andre tilgiver mig for jeg har været en strid strigle, men inderst inde husker hvem jeg er og tilgiver mig
Fordi jeg er blevet bedre til at sige undskyld og give udtryk for det ikke er ok.
Og øve mig l ikke at lade følserne løbe over stepperne og kontrollere dem.
Husk at du er menneske, og at man kan kun det man gør. Hvis man kan noget andet så gør man noget andet. Det fratager dig ikke fra ansvar men lad være med at slå dig selv ned
Det er rigtigt nok
Dermed vel sagt at acceptere ens skyggesider og vi ikke er perfekte?
Og vi måske bare er nogle der reagere som vi gør.
Suk. Jeg arbejder på at tilgive både mig selv og andre. For mig hænger det vist ligesom sammen. I det hele taget at få arbejdet med hele bolledejen! Det er tungt, er det. Men det virker. 🙂
Det er tankevækkende. For mig drejer det sig også meget om at stå ved mig selv, ikke at råbe op om det, men ved påtale/tiltale, at stå ved mig selv. Når man ikke er helt grøn mere, tænker man ofte over om man kunne have gjort ting anderledes, men jeg er på mine vegne, nået dertil at jeg gjorde det jeg kunne, ud fra det jeg havde i min rygsæk” på det givne tidspunkt. Noget godt er der jo som regel kommet ud af det, det har været med til at forme den man er i dag.