Jeg har den fordel, at når folk synes, at deres liv kører helt ud af en tangent, de ikke forstår, så får jeg at vide, hvad det er for et mønster, der kører. Jeg får at vide, hvordan de kan finde ud af det mønster, de sidder fast i. Det er som om, at jeg ser alting klart. 

Jeg har mødt mange mennesker i mit liv, der konstant finder sig kaos. De er opvokset med kaos, og de har svært ved at leve uden en eller anden form for kaos. Når jeg siger kaos, mener jeg, at de er vokset op med svigt eller ustabilitet i en eller flere former. Når de bliver voksne, så kan det, at finde stabilitet, være en kæmpe stressfaktor, for de aner ikke, hvor de passer ind. De har ikke lært at være i balance og ro. 

Jeg talte med en kvinde i dag, som flere gange i sit liv har været ramt af stress og ubeslutsomhed. Når hendes liv udefra ser dejligt ud og er i balance, så higer hun efter noget andet eller bliver syg af stress. 

Jeg får at vide, at hun mangler kaos. Hun er opvokset med kaos, også andres kaos. Når hun så kan se alting virker for hende, bliver hun usikker og får en ensomhed, der kommer direkte fra hendes trang til det, hun kender. Hun kender kaos. 

Det er så sørgeligt, at hun ikke genkender det, fordi hun ender med hjertebanken, åndenød og ondt i maven. Hvis der er kaos og lidt rundtosset virvar, hun kan tage sig af, så er hun meget mere rolig. Hun har lært sig selv at være i en orkan og leve med, at alting flyver omkring. Hun har aldrig lært, hvordan man bare har det godt. 

Jeg sagde til hende, at det hun manglede var eventyret, der gjorde, at hun blev helt rundtosset, for så følte hun, at hun levede igen. 

Vi talte længe om ideer til hendes vej til balance. Jeg håber virkelig, at hun finder den.