Jeg har haft den sødeste kvinde til session. Hun kom, fordi hun slet ikke anede, hvilket ben hun skulle stå på. Hun syntes det hele virkede uoverskueligt.
Hun er som så mange andre en, der lytter til, hvad andre siger. Hun har glemt sig selv og hængt sine tanker op på, hvad man bør og skal. Det gør, at hun var blevet helt ude af stand til at mærke sig selv.
Hun satte sig selv ud af stand til at mærke noget, fordi andre plastrede hende til men meningen om, hvad, hvornår og hvordan hun skal ting. Jeg fortalte hende, hvad jeg fik at vide om hendes fremtid, og hvordan hun kunne tjene penge og være noget for sig selv. Da vi nåede til ordet succes, blev hun næsten hvid i hovedet. Det var virkelig en blokering i hendes liv.
Jeg spurgte hende, om hun var bange for succes. Ja svarede hun uden tøven. Jeg spurgte, hvad succes var. Det kunne hun ikke svare på, og da jeg spurgte, hvordan hun kunne være bange for noget, hun ikke havde defineret, sad hun og overvejede længe.
Jeg har mange gange mødt især kvinder, der er bange for succes og bange for at være ”nogen”. Meget tit har disse mennesker ikke defineret succes og er derfor bange for noget, de ikke engang ved, hvordan ser ud.
Jeg har selv været bange for succes og tror, at det altid vil sidde en smule i mig, og derfor ved jeg, hvor svær en proces det er at komme ud af angsten. Alligevel tror jeg på at vejen frem er at sætte sig mål og nå dem. Jeg tror, at man skal definere succes, og hvad det man er bange for.
Der er kun en vej ud af angst for succes, og det er ved at møde angsten med klare øjne. Det gør, at du kan se angsten og overvinde den. Jeg bad hende bruge 3 dage på at starte alle sine sætninger med ”jeg tror…”, ”jeg synes…” og ”jeg føler…”. Det gør hun virkelig får syn for, hvor meget hun taler om andres behov, tanker og følelser uden at tage sine egne alvorligt. Det gør, at hun skal overveje, hvad HUN mener, og ikke hvad der er det rigtige.
Nu er hun sendt ud i verden med tanker om sine egne behov, succes og fremtiden. Jeg glæder mig til at høre, hvordan hun har oplevet at sætte sig selv ind i sætninger.
Giveaway
Jeg sætter i dag min sidste giveaway igang. Det er snart nytår og du har chancen for at vinde en times session med mig. Det du skal gøre for at være med er at skrive her i bloggen hvad du gør for at sætte dig selv først.
Jeg trækker en vinde den 31. december.
12 comments
Da jeg læste dit indlæg her så jeg mig selv sidde over for dig, for det lyder 100% som jeg oplever mig selv. Men for så at komme med hvad jeg gør for mig selv jaa det vil i morgen være at jeg sætter mig selv i centrum ved at gøre noget jeg har lyst til. Så jeg smutter til bankospil sammen med min søster og svigerinde og i mens har jeg sat sønnen på besøg hos hans “plejefamilie”. Så jeg får rigtig tid til mig selv. Håber jeg kan finde ud af at udnytte det 🙂
Når jeg dyrker yoga får jeg ro til at mærke mig selv, og på den måde bliver jeg bedre til at sætte mig selv først.
Meget aktuel og meget svær. Når man, jeg i længere tid har stået alene med store udfordringer, kan det være svært at finde tid til sig selv, frem for sine børn. Jeg siger til mig selv, at jeg skal huske at pleje mig selv, for har de ikke mig, har de ingen. I øjeblikket,sætter jeg telefonsnak med veninder, for mig selv, højt på listen. Det er svært og lidt skræmmende, når jeg ikke ved hvad jeg ønsker for mig selv, fordi jeg i længere tid ikke har haft mulighed for at opnå noget.
Jeg tager til Polen i 10 dage, hvor jeg skal leve af grønsager og vand. Jeg dyrker morgengymnastik på stranden og går 3-5 timer om dagen. Det er her jeg samler energi til hverdagen hvor jeg tit glemmer mig selv da mine nære har meget brug for mig. Det er en billig men meget rig oplevelse for mig og når jeg vender hjem er jeg fyldt på ny og kan give min omsorg til dem jeg står nær.
Jeg gik ned til den lokale ejendomsmægler i dag.. Ikke fordi jeg skal købe lige nu.. Det har jeg ikke nok midler til… Men han er også en der kan formidle lejemuligheder i området.. Det har jeg gjort for mig.. Jeg tror det er på tide jeg (igen) får fod under eget bord… Også så jeg kan komme igang med at male igen.. Det savner jeg, at finde overskud til.
De sidste mange år har jeg måttet overleve i stedet for at leve. En af mine overlevelsesstrategier har været at lukke mentalt ned for hele kroppen og kun være i hovedet. Jeg forsøger virkelig at mærke mig selv og min krop igen, men det er svært … nærmest som om jeg skal starte forfra med at lære at mærke.
Når jeg skal gøre noget godt for mig selv, tager jeg i wellness: varme, saunagus med æteriske olier, boblebad og afslapning – langt væk fra nullermænd, opvask og andre triste pligter! 🙂
Det hjælper mig med at komme tilbage i kroppen og ned i gear!
– til hverdag må jeg dog nøjes med at tage et langt, varmt bad derhjemme … krøllet sammen i en 80 liters plastikbalje! 😉
Jeg har meldt mig til en personlighedstest og vejledning, og bestilt nogle bøger på biblioteket som kan give mig skubbet til at komme videre og ikke altid sætte andres behov før mine egne.
Jeg er begyndt at sige fra,og stille krav…. og har det godt med det. Men der er lang vej endnu ☺
Jeg tager en lur, når jeg har brug for det og prøver af al magt, at lade være med at føle dårlig samvittighed over det.
Efter en trafikulykke kan jeg slet ikke det samme som før. Og nu er der endnu mere grund til at sætte mig selv først. Det er så svært. Men at træne i varmtvandsbassin. At bede om hjælp til at hente søn fra skole. Og så de små ting, hvor det er selve bevidstheden, fokuseringen på, at nu, lige nu gør jeg det her for mig. Drikker en særlig te, spiser noget sundt og lækkert, tager Bachs dråber … Og så at tænke venligt om og på mig selv.
Jeg forsøger at lade op når jeg fx skal rejse med jobbet, og sætte pris på den tid jeg får for mig selv på den måde i stedet for at stresse over at være hjemmefra.
Det lyder som en god plan og godt for din balance 🙂