Er du nedbrudt eller genopbygget?
Jeg talte med en kvinde den anden dag, der har været næsten lige så meget igennem, som jeg har. Vi talte om at være autentisk, at kende sig selv og vide, hvad der er vejen for det liv, man fører.
Jeg har gennem mange år tænkt, at jeg kendte først mig selv, da jeg byggede mig selv op efter mange års selvdestruktiv adfærd.
Jeg brugte år på at nedbryde mig selv, i forsøg på at flygte fra min essens og ikke ville se min vej i livet. Det tog virkelig mange år at forstå mit værd, og hvem jeg egentlig var helt inde i mit hjerte.
Alt for mange bruger, som jeg, lang tid på at nedbryde sig selv for at finde ind til den, de virkelig er. Det er så uendeligt hårdt, men for nogen er det også nødvendigt.
Jeg siger ikke alle skal igennem sådan en kæmpe omgang, men jeg siger, at for nogen er det nødvendigt, for at de kan se helt ind i hjertet og forstå kærligheden, der bliver sendt fra den anden verden.
Rigtig mange skal helt ned på bunden, for at de se kan forstå deres vej frem og andres rolle i livet. Alt for mange mennesker tror, at de har venner, og når de rammer bunden, er der ingen. Det er virkelig der, man lærer at kende, hvem der er hvad i forhold til dig.
I sidste ende handler det om at vide, hvem man er, og hvor man vil hen. Træk vejret og se, om ikke du kan mærke kærligheden fra den anden verden, for den er der uden tvivl.
2 comments
Vejen kan være lang og hård – nogle gange kan den lige give en lille gentagelse.
Mit første bump viste jeg havde de rigtige venner ❤️
Bump 2 viste at jeg skal stole på min mavefornemmelse og første indtryk – en jeg havde haft mind tvivl om viste at hun var den første til at gøre ondt værre.
I dag er jeg lykkelig over, at jeg var begyndt at forberede mig på en afsked så skuffelsen ikke sled for meget ❤️
Det er netop i processen man lærer mest 🙂