Intuitiv øvelse 7 – resultatet

nummer7 - Kopi

Intuitiv øvelse 7

 

Manden fra intuitiv øvelse 7 er filosoffen Jean-Jacques Rousseau. Han er en af de største tænkere, vi har haft i nyere tid og var med til at bevæge verden ind i den oplyste tid.

Tidligt liv

Han blev født i Geneve, Schweiz i 1712. Hans mor døde få dage efter hans fødsel, og hans far var urmager. Allerede tidligt i hans liv, som 10-årig, flygtede hans far ud af Schweiz. Faderen havde været i en duel og for ikke at komme i fængsel, flygtede han ud af landet.

Han kom i pleje hos sin onkel, men det var ingen dans på roser, og han måtte ernære sig selv tidligt. Han var blandt andet gravør, komponist og musiker.

Musisk liv

Som 16-årig kom han i lære hos Madame Warrens, som han blev romantisk med. Hun var meget sat i sin katolske tro og sendte ham på rejse for at blive omvendt. De levede sammen fra 1733 til 1739, og her lærte han blandt andet at udfolde sine evner inden for musik.

Han levede i Paris og førte et fint liv. Han tog i 1744 en kvinde som elsker. Thérèse Levasseur var en analfabetisk stuepige, som gennem de næste 7 år fødte 5 børn. De blev dog alle bragt til hittebørnshospitalet. Det er muligt, at det slet ikke var Rousseaus børn, men hendes mange affære der førte til graviditeterne. Han ville ikke miste hende, så han afleverede børnene på hospitalet.

Han ernærede sig via og skrev om musik. Hans musik gav ham en folkelighed, og han tog den med sig over i sine skriverier.

Skriverier og filosofi

Han har udgivet vigtige værker som diskussioner om videnskaber og kunstarter. Hvor han gik direkte i modsætning med for eksempel Voltaire og Diderot.

Han har skrevet tanker om samfundets opbygning, og hvordan man kunne eksistere som individ i et samfund. Han skrev om ulighed i samfundet, og hvordan den ulighed altid vil være der.

Han flyttede til Luxembourg og skrev ”Den sociale kontrakt”, som blandt andet sagde; ”mennesket er født frit, men det er overalt i lænker”. Han mente, at mennesker havde det bedst i deres naturtilstand. Samfund og civilisationen fangede folk.

Hans opdragelsesroman Émili var starten på pædagogikken og den fri opdragelse af børn. Hele hans liv var præget af konflikter, som han havde med sig selv og andre. Han var en mand, der havde svært at få alle sine tanker til at passe ind i sit eget liv.

”Den sociale kontrakt” blev gjort til folkeviljens øverste lov og derved var med til at starte Den Franske Revolution.

Hans død

Han døde i 1778 i Paris, som han var vendt hjem til. Der har været rapporter om, at han skød sig selv, at han havde nyresvigt, at han blev myrdet og at han fik en blodprop. Selv i dag er der ingen der ved, hvad han rent faktisk døde af.

Citater

”Stol på dit hjerte hellere end din forstand”

”Hvilken kundskab kan du finde, der er større end venlighed”

Tanker og ord du kan have fået ind

Filosofi

Musik

Skriverier

Høj intelligens

En kompliceret person

Samfundsinteresse

Konflikter

 

Du kan måske også lide

1 comment

  1. Så gav det FULDSTÆNDIG mening hvad jeg fik ind. Selvom jeg grinede vældig meget af mig selv. Pånær hesten