Jeg havde for et par måneder siden set på en veninde hun var gravid. Jeg har lært af erfaring at man ikke skal fortælle folk det men at de selv skal finde ud af det. Jeg har trippet rundt og tænkt at NU måtte hun selv finde ud af det.
Endelig den anden dag spurgte hun hvad der mon var galt når hun ikke havde fået mestruation, og jeg vejledte hende til at tage en test.
Jeg var helt klar over hun var gravid men hun vidste det ikke. Det er meget ambivalent at opleve når man bare gerne vil sige det.
Nu har hun været til lægen og fået at vide hun er ganske gravid. Jeg glæder mig på hendes vejne og prøvet virkelig på ikke at fortælle hvad jeg ser uden at blive spurgt.
Ville du gerne have at vide hvis jeg vidste noget som feks. At du var gravid? Hvor går din grænse for hvad du IKKE ville vide?
5 comments
Du kan bare fortælle det hele – Er sikker på og stoler på du selv ved, hvornår du skal holde igen 😉
Hvis du fortæller mig, at jeg er gravid, vil jeg ikke tro på dig! 🙂
Jeg bryder min hjerne, men kan ikke komme på noget, som jeg ikke ville have at vide …
Jeg vil måske helst ikke vide at der ingen mulighed overhovedet er for at få parasitterne i min hjerne ud, også selvom det skulle være sandt – håb kan være meget motiverende i sig selv <3.
Jeg ville gerne vide alle de positive ting inkl en graviditet. Til gengæld er jeg nok mere tvivlsom, hvis det drejer sig om negative hændelser der ikke står til ændre
Det er jo en dejlig gave, men jeg ville ikke vide det. Jeg tror helt bestemt at kroppen giver en tegn til at finde ud af det selv på “det rigtige tidspunkt”. For mange tænker jeg endvidere, at det kan være meget privat og derfor ikke nødvendigvis noget man vil dele med andre før ens nærmeste. Synes det er rigtig flot håndteret og det vil jo altid afhænge af den enkelte og situationen 🙂