Gæsterblogger Lone Holst
At genfinde troen på universets eksistens
Da Alicia spurgte, om jeg ville lave dette indlæg, var min første tanke ”Det kan jeg ikke”, men efter at have vendt den om og tænkt, at hvis hun mener, at jeg kan, så vil jeg gerne forsøge.
Det er svært at sige præcist hvornår, hvorfor og hvordan, det gik ”galt”. Men gennem længere tid havde jeg oplevet en uro omkring og inden i mig. Mit liv var et stort rod, og en dag gik det op for mig, at min tro på det, vi ikke kan se med det blotte øje, ikke længere var til stede. Det ramte mig som en betonklods, fordi min tro på universet og spirit har altid været stærk. Men på det tidspunkt, hvor det gik op for mig, at der ”manglede” noget, skete der rigtigt mange ting i mit liv, som på en eller anden måde fik startet en kædereaktion.
Senfølger fra et uheld, afskedigelse fra mit arbejde og uro på venskaber, ja, der er sikkert flere ting, som har haft en indvirkning. Bottomline er, at jeg pludselig ikke kunne mærke tilstedeværelsen af spirit. Jeg kunne heller ikke finde ro i krop og sjæl. Det gik også op for mig, at det faktisk også var længe siden, at jeg havde været kreativ på ord til trods for, at jeg havde forsøgt af flere omgange.
Pga. af de mange ting, der skete i mit liv, blev jeg mere og mere overbevist om, at der simpelthen ikke var andet end dette liv her og nu – intet uforklarligt af nogen art, eller hvad man nu kan kalde universet og spirit.
Giv slip for at forstå
Der skete noget med mig, jeg blev ramt dybt i min sjæl, og det var som om, at den græd, fordi der ingen beviser var for universets eksistens. Ved ikke helt, hvad jeg gjorde, men har nok bare valgt at sige til mig selv, at hvis det virkelig eksisterede, så ville jeg se hårde beviser – altså fysiske beviser. Det gav en større uro i mit indre, fordi det var en kamp for at holde fast i mig selv og det med, at troen nu var ikkeeksisterende.
Så jeg fik sat spirit på overarbejde, fordi lige meget, hvad der kunne være af tegn – f.eks. fjer på min vej, sagde min logik mig, at det jo bare var fordi, en fugl havde tabt den/dem. Da jeg jo samtidig kæmpede med noget på andre fronter, kunne jeg ikke finde roen og tilliden til, at alt sker af en årsag.
På et tidspunkt fik jeg sagt til mig selv, at hvis der virkelig var spirit og mere end dette liv, så skulle en fjer falde lige ned i hovedet på mig – før ville jeg ikke tro på noget. En dag da jeg var ude at handle og var ved at åbne bagagerummet på min bil, dalede en fjer ned henover bagsmækken og landede næsten lige foran fødderne på mig. Jeg blev helt paf men samtidig meget rørt over, at jeg fik det bevis, jeg havde bedt om.. Men det stoppede ikke her, fordi jeg så også skyer formet som en vinge eller direkte en engel – op til flere gange. Endvidere oplevede jeg et par gange at få besøg af en sommerfugl indenfor samt til tider ret mange, der kom tæt på mig i haven. Alt dette var med til, at min tillid til universet begyndte at vende og så småt komme tilbage.
Digte og ord
En aften kom der pludselig ord til mig. De var så insisterende, at jeg måtte lade det ligge, jeg havde gang i. På under et kvarter havde jeg skrevet et af de stærkeste digte længe. Et digt om at miste troen på universet, at forsøge at genfinde den og ikke give op. Der gik det op for mig, at jeg gennem den uge faktisk havde været utrolig kreativ og fået det ene digt efter det andet ned på papir. Dette efter at der, som nævnt, havde været en periode, hvor jeg ingen ord havde kunnet finde til det.
Ved en samtale med Alicia mindede hun mig om, at det netop er min connection til spirit, der gør, at jeg får ord til at skrive og være kreativ på denne måde. Det havde jeg egentlig ikke tænkt over, men det gav mig da klart en anden vinkel og en hjælp på vejen til at genfinde troen på det uforklarlige.
Og siden har spirit arbejdet ihærdigt for at overbevise mig om, at de er der, støtter og lytter – og her mener jeg i sådan en grad, at det er virkelig overvældende. Jeg har været og er stadig omgivet af fjer på min vej. Nogle dage i så stort et omfang, at man skal se det for at tro på det. Der er dage, hvor jeg bliver ledt til bestemte steder, hvor jeg kan blive grounded og genfinde roen i krop og sjæl.
I takt med, at min tro og tillid til universet er begyndt at vende tilbage, har jeg netop genfundet ro i krop og sjæl. Så jeg har indset, at det simpelthen har været en måde at gøre mig opmærksom på, at jeg skal huske at mærke efter og lytte, fordi jeg er ikke alene.
Lone Holst er en helt ekstraordinær kvinde som med sine meningers mod kan formidle med digte og ord. Hun elsker Grand prix musik og dans.
