Jeg vil leve i en verden af kærlighed.

Jeg vil leve i en verden af kærlighed.

Jeg vil leve i en verden, hvor mennesker tænker fantastiske ting om hinanden. Jeg vil leve i en verden af smil og kram. Det er bare ikke den verden, jeg lever i. Jeg vælger, at min verden skal være sådan, så ofte det er muligt, men virkeligheden er også bare, at vi ikke alle er her for at lære det samme. Vi er her ikke alle sammen af samme grund.

Når du ser på den verden, du bor i og ved der er ting, der skal ændres, og nye ting der må frem, for at du kan finde kærlighed og omsorg. Så kan der ske en af to ting. Du kan enten fjerne dig fra de ukærlige ting, der gør, at du mister din balance. Eller du kan vælge at blive og ændre tingene.

Jeg må ofte fortælle mennesker, at de skal være den ændring, de gerne vil se. Det er så vigtigt for dig at vide, at forandring kan komme hvis du gør dit bedste.

Alt for mange brokker sig over den måde, andre tænker og opfører sig på, uden at se egne handlinger og intentioner.

Hvad gør du?

En kvinde, jeg mødte for et stykke tid siden, havde en lang tale om andre og deres handlinger. Det virkede som om, at hun havde sagt det en million gange før. Det virkede som om, at det var hendes måde at overbevise sin sjæl om, at hun ikke havde del i noget som helst af det. Virkeligheden var bare, at hun havde en del af rigtig meget af det. Det har vi alle. Vil ikke sige vi aldrig fejler eller er forkert på den. Vi må også se hvad vores effekt på verden er.

Når du tænker, handler eller gør noget overhovedet, har du en effekt på universet, verden og ting omkring dig. Det er ikke sådan, du kan beslutte, at du ikke er en del af det hele.

Næste gang du sidder og undrer dig over andre, så tæl dig selv med. Hvad kan du gøre for at ændre verden? Måske er du nødt til at rykke væk fra de usunde giftige ting, og måske skal du lytte til dit hjerte og din sjæl for at ændre din vej. Måske skal du vælge en gladere vej.

Hvad mangler du for at være gladere?

Follow me:
Instagram: http://instagram.com/soulguidedk
Facebook: http://facebook.com/soulguidecom
Twitter: http://twitter.com/soulguidedk