Af Mette Windsmose

Endnu engang tusind tak for at få lov til at skrive et indlæg her på Alicias side. Det hjælper mig helt personligt til at komme i gang med det jeg elsker allermest – at skrive.

Det bringer mig straks videre til denne måneds emne: Frihed.

Jeg har en længsel efter frihed til at skrive præcis det, jeg har lyst til, men jeg bliver bremset at mit panel af pudderparykbesatte rødkappeklædte dommere, der banker hårdt i bordet med deres træhamre mens de dømmer mig for at mangle ALT for at skrive og beder mig gå tilbage til min kendt hverdag. Min længsel bliver afløst af fængsel og en sær tryghed indfinder sig – men også en smerte over at mangle friheden.

Jeg tænker pludselig – igen, som mange gange før på Hans Scherfigs roman ”Den forsvundne fuldmægtigt”, som jeg læste, da jeg gik i gymnasiet. Den gjorde et allerede dengang indtryk, dog uden jeg var klar på, hvorfor den gav genlyd dybt indeni. Til jer, der ikke kender den, handler den kort fortalt om Theodor Ahmsted, der pludselig arrangerer en identitetsbyt med en mand, der har sprunget sig selv i luften. Theodor ”forsvinder” og får pludselig den frihed, han længes så meget efter i sit hverdagsliv, hvor han gør det samme dag ud og dag ind. Theodor flygter under andet navn og andet udseende til Tisvildeleje, hvor han samler sommerfugle og haletudser i glas og bliver på platonisk vis lun på en kvinde. Theodor længes pludselig efter sit hverdagslivs fængsel, da friheden skræmmer ham. Skæbnes ironi vil, at det det borgerlige samfund, som han er flygtet fra ham, fanger ham, da han bliver anklaget for mord og forsikringssvindel. Theodor kommer i fængsel og finder her den ro og orden, som friheden havde taget fra ham. I fængslet klistrer han muntert og monotont papirposer sammen og oplever lykkeligt og veltilpasset sin salige fred.

Hvad er Frihed

Hvad er frihed så? Er det forkert at være tryg i sit hverdagsfængsel? Skal ”man” være noget bestemt for at have frihed? Nej, frihed handler slet ikke om noget ydre. Jeg er vokset op i en familie, der ligner det liv Theodor Ahmsted flygtede fra, hvorfor bogen gjorde et stort indtryk på mig – og måske også skræmte mig lidt. Jeg har altid længes efter at bryde ud af det fængslende liv, jeg levede i min barndom og et langt stykke op i mine voksen år. I dag antager frihed for mig en langt mere eksistentiel karakter. Frihed handler for mig om friheden til at vælge og tage ansvar for sit liv og sine valg.

Så for at vende tilbage til indledningen, så kan jeg godt skrive præcis det jeg har lyst til sammen med et fast job, som giver mig tryghed. Jeg har indkaldt alle dommerne til en kollektiv fyring i kantinen, hvor jeg har takket dem for deres indsats frem til nu og meddelt dem, at mit liv har ændret sig, så jeg desværre ikke har brug for dem længere. Jeg har nu friheden til at vælge både/og til og har ikke længere brug for strenge dommere, der afgør hvad der er rigtig og forkert. Friheden ligger i at være vågen og opmærksom på længsler og smerte. De er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, idet smerte er en venlig på mindelse om at gøre det man længes efter, uden at blive stille overfor et helt dommerpanel.

Mette Windsmose er udannet psykiatrisk og neurologisk sygeplejerske. Hun har en dyb empati, intuition og indsigt. Hun er også uddannet psykoterapeut MPF, mindfulnessinstruktør og healer. Hun har specialiseret sig i børn og unge. Mette forstår ting på et dybt plan og kommer med gode indsigter. https://mettewindsmose.wordpress.com/