Clairvoyant eller skør?
Da jeg for nylig holdt et foredrag, blev jeg spurgt om psykisk sygdom. En sød ung dame spurgte, hvor grænsen mellem psykisk sygdom og det at være clairvoyant er.
Jeg elsker, at hun stillede det spørgsmål, fordi grænsen mellem de to er papirtynd. Jeg har mødt så mange mennesker i mit liv, der enten har fået at vide, at de var det eller var diagnosticeret psykisk syg. Jeg har også været dårlige stedet i mit liv, så det betyder meget for mig med dette emne.
Jeg møder tit mennesker, jeg ikke tror, faktisk er psykisk syge, men de havde ingen, der kunne gribe dem, når de væltede. De havde ingen til at guide dem her på jorden, og det gjorde, at de fik det dårligere.
Jeg h
ar mødt mennesker, hvor der slet ikke er tvivl om, at de er psykisk syge. Engang mødte jeg en mand, der var fuldstændig sikker på, at han var clairvoyant og talte med gud. Han var uden tvivl psykisk syg, og jeg blev vist, at han havde en kemisk ubalance i hjernen og var meget syg. Lige meget hvad jeg sagde til ham, så ville han have fortalt mig, at jeg var den, der var syg i hovedet. Jeg kunne ikke få ham til at se sin egen sygdom og sig selv.
Nogle af de mest fantastiske mennesker, jeg har mødt, forfattere, malere og kreative mennesker, har været proppet i kategorien “psykisk syg”. De er bare sjæle, der har mistet deres vej. Ikke vildfarende sjæle som i film, men sjæle der ikke har fundet deres vej uden, at verden bliver for meget. For dem er verden for meget af alting fra lyde til mennesker. De har en virkelig stærk connection til den anden verden, men kan ikke sortere i alle informationerne. Andre kan styre det og kanalisere det ud gennem deres arbejde, hvor de er fantastiske.
Jeg mødte en dag en forfatter, der er i den absolutte top blandt forfattere og uden tvivl clairvoyant. Han var på en psykiatrisk afdeling med mellemrum, fordi han havde brug for at få “genstartet” sin hjerne. Han var ikke psykisk syg som sådan, men han havde brug for at blive skærmet væk fra verden. Han havde brug for at blive “taget ud” af verden for at kunne trække vejret igen.
Problemet, vi har i verden, er, at psykisk sygdom bliver set som noget “beskidt” eller “forkert”. Psykisk sygdom skal ikke behandles udelukkende med medicin eller uden at finde ind til roden af, hvor sygdommen er startet. Man skal ikke behandle symptomer men hele mennesket.
Hvis nogen blev syge, hver gang de spiste noget, ville man ikke bare give piller for ondt i maven men starte en undersøgelse af, hvad det var de ikke kunne tåle. Hvorfor vil man så behandle f.eks. depression med piller uden at finde ind til grunden for, hvorfor depressionen er kommet. Det er sørgeligt, at vores system er sådan, og der skal gøre noget!
