Du har et valg!

Du har et valg

Det er et simpelt valg, som kan være rigtig hårdt for folk. Du kan vælge mellem så mange ting. Vær venlig eller uvenlig, vær kærlig eller ukærlig, tilgivende eller ikke tilgivende. Det er et valg hver eneste dag.

Når jeg står op hver morgen, tager jeg det valg at være kærlig, åben og lyttende.

Den anden dag mødte jeg en kvinde, der sagde, at hun havde valgt at være sur, lukket og ikke spor glad den dag. Jeg kender hende, hun er mor på min datters skole, og hun var mere træt, end man kan forestille sig. Det var utroligt, at hun stod op endnu. Jeg ved hvorfor, hun havde taget det valg. Det var hendes eneste valg, når hun manglede så meget søvn.

En anden kvinde var utroligt glad, og det var også et valg.

Jeg tror for mange mennesker glemmer, at de faktisk har et valg hver morgen. For nogen er det bare, som det er. Hvis de står op og er sure eller glade, så er det bare sådan, deres dag er. De kæmper ikke imod men heller ikke med. Det er bare sådan, det er.

Jeg synes, at man hver morgen skal tage et valg for at finde ind til kernen af sig selv og det, man gerne vil være. Når din dag så ændrer sig til noget andet, så skal du finde tilbage til det valg, du tog, og holde fast i det. Det er en måde at være autentisk på og holde fast i det menneske, du gerne vil være.

Jeg talte med en kvinde, der havde den værste dag meget længe. Jeg bad hende lave det valg dagen efter. Da jeg så hende flere dage senere, var hun glad og smilende. Jeg spurgte, hvad der havde ændret sig. Hun fortalte, at hun havde besluttet at være kærlig og omsorgsfuld. Når hendes dag gik i vasken, tog hun tre dybe vejrtrækninger og fandt tilbage til sit valg. Hun valgte, at hun var kærlig og omsorgsfuld og reflekterede over det. Det var uendeligt hårdt første gang og også anden gang, men det blev lettere for hver gang. Efter nogle gange havde hun følt, at hun var I kontrol.

Der er dage, der vil føles umulige – omfavn dem.

Du vil også have dage, der er totalt umulige, men du har et valg. Du skylder dig selv at prøve for at finde ro og fred.

Vil du prøve?

Du kan måske også lide