Jeg var på en festival for nylig. Ikke en normal festival men en fyldt med inspirerende foredragsholdere. Det var fantastisk at høre så mange skønne mennesker tale om forskellige emner. Et af dem, jeg hørte, var om introverte. Foredragsholderen selv er introvert og talte om, hvordan introverte kan have svært ved at networke.
Hun talte også om det faktum, at introverte er nødt til at lade sig selv op hjemme, hvor ekstroverte ikke behøver det. Hun talte om, at introverte havde det svært med at networke, fordi de tænker mere i detaljer omkring mennesker end ekstroverte.
Som healer og medie har jeg tænkt meget over denne påstand. Det er så mange lag til det, hun siger. Jeg er sikker på, at det er fordi, hun kun havde en time at tale i, og derfor blev det firkantet. Hun virkede til at vide rigtig meget om introverte men talte også generelt om dem.
Den ekstroverte Clairvoyant
Jeg kender ekstroverte clairvoyante, der lader op hjemme, simpelthen fordi det kan være for meget at tage ind at være ude. Især hvis de ikke har lært at disconnecte fra deres informationskanal, når de er ude. Disse mennesker kunne godt fremstå introverte.
En af disse er en mand, som elsker at være ude og omkring. Han får sin energi fra andre og det at tale med andre. Efter en kort tid bliver han frygtelig træt og brugt op, fordi han ikke kan lukke ned for sin connection til universet. Det gør ham træt og helt fyldt op med informationer. Det er ikke fordi, han er introvert, som han tror, men det er fordi han ikke lukker ned for sin informationskanal.
Jeg har talt med ham om det mange gange, men han insisterer på at være introvert. Jeg er uenig. Vi er enige om at være uenige.
Til dette foredrag om introverte talte hun også om, hvordan introverte er bedre til at huske informationer om andre, simpelthen fordi de gerne vil ud af samtaler hurtigst muligt. Hun malede et billede af introverte som bedre til at være strategiske omkring menneskelige connections. Det var næsten som om ekstroverte ikke kunne huske noget om andre, fordi de ville tale med så mange som muligt og ikke have dybe samtaler.
Jeg bliver ikke stødt af det men synes heller ikke, at det passer. Jeg tror, at det kommer an på, hvad du har lært som menneske. Det handler om, hvordan du har lært at connecte med andre sjæle. Det bliver et kontinuerligt problem i livet, hvis du ikke har lært at connecte med andre sjæle. Det lyder næsten som om, at hun mente, at ekstroverte var overfladiske.
For mange sensitive og intuitive oplever jeg, at alle tror, at de er introverte, næsten som om de skal være det for at være sensitive og intuitive, men det er ikke virkeligheden. Mange er også udadvendte men bliver frygteligt trætte, når de ikke kan lukke af.
Jeg elsker, at hun taler om introverte, fordi mange tror, at det er det samme som at være asocial. Introverte er ikke asociale og så alligevel. Det kunne de være, når de ikke har lyst til at være en del af store fester og events. Det er blot en anden måde at være i live på.
En ven spurgte, om introverte har et speciel Level i sjælelivet. Det kan jeg ikke se, at de har, men jeg tror, at de er mere synlige på level tre og fire. Det er ikke fordi, der ikke er introverte på de andre levels, men fordi sjælen er nået til et niveau, hvor det nemmere kan sige fra over for andre. Det handler om, at det er nemmere at være introvert i højere levels, og derfor er de mere synlige. Processen af at lytte til sin sjæl er nemmere på level fire end et.
Følg Soulguide:
Instagram: http://instagram.com/soulguidedk
Facebook: http://facebook.com/soulguidecom
Twitter: http://twitter.com/soulguidedk
1 comment
Kære Alicia
Gode betragtninger, som jeg er meget enig i.
Der findes jo ikke nogen rendyrket ekstrovert eller introvert, det er et spørgsmål om præferencer i forhold til at hente energi. Vi har alle begge sider i os.
Kh Margrethe