En del af healing er at dele med andre, hvad man oplever

En del af healing er at dele med andre, hvad man oplever  

Ukendt 

Jeg havde fornøjelsen af at tale med en helt igennem fantastisk, smuk og enestående kvinde den anden dag. Hun er på alle måder formet af den verden, hun lever i på godt og ondt.

Hende smukke øjne fortæller om sorg og ensomhed. Hendes kropssprog fortæller om angsten, der har fat i hende. Den overskygger alt hun gør. Den ligger som en tung skygge over alle de gode ting i hendes liv.

Hun er meget typisk for mange sensitive mennesker. Hun har gennem hele sit liv mærket ting i højere grad end andre og levet med de begrænsninger, det indebærer. Hun er healer – selvfølgelig skulle jeg næsten til at skrive. En smuk sensitiv sjæl med evnen til at heale andre.

Jeg fortalte hende, hvad hun kunne gøre for at komme tættere på sin indre healer. Det var vigtigt, at hun ikke prøvede at lukke af for alle de ting, hun mærkede, så og oplevede gennem sine fine evner.

Alt for mange healere går rundt med indtrykket af, at de er forkerte, og de ting, de oplever, gør dem forkerte. Denne smukke kvinde var nærmest forpint af de oplevelser, hun havde haft, for hvem deler man dem med, når man ikke kender andre som en selv?

Mange tror de kan heale, men i virkeligheden er en healer en, der kan kanalisere healing til en anden. De er simpelthen kanal for den energi, der kommer fra den anden verden.

Jeg er af den overbevisning, at man kan lære at heale som basis, men nogen er født med en finere udviklet evne for at heale.

Denne her unge kvinde var virkelig åben for at heale og være kanal. Det gør også, at hun oplever alting meget mere end normale mennesker. Hun oplever at kunne se, hvordan folk har det, og ved hvad hun skal gøre for at berolige dem. Hun har en fint udviklet sans for at hjælpe mennesker til at få det bedre.

Jeg bliver tit spurgt, om healere altid er særligt sensitive. Jeg har det svært med udtrykket særligt sensitiv. Det hænger måske sammen med alle nu pludselig er særligt sensitive – selv de der slet ikke er. Hvis man er indadvendt kan man hurtig gå for at være særligt sensitiv, og det er ikke nødvendigvis det samme.

I bund og grund er de fleste sensitive mennesker, der føler ting stærkt, når de får for meget. Det betyder ikke man er særligt sensitiv, men at man er i kontakt med sine følelser.

Jeg er stor fortaler for, at man udvikler sig og lærer nye ting. Det betyder ikke, at man blindt skal google sig frem til alt muligt, fordi når man læser, kan man fejle alting, fordi følelserne tager over.

Den smukke unge kvinde har fået en masse input til at kunne lære mere om sine evner, og hvordan hun styrer den.

Hun er om nogen en, der fortjener at finde ro og glæde i sit liv.

En del af at heale dig selv er at tilgive de, der har gjort ondt mod dig

Ukendt 

 

Du kan måske også lide

2 comments

  1. Du rammer så plet du er en poet med ord. Tak for at du sætter ord på det jeg ikke selv kan forklare og altid ikke helt forstå.
    Knus
    Helle