En kvinde der kan alt!
Jeg talte med en helt igennem fantastisk kvinde for nylig. Hun ringede til mig, fordi hun gerne ville have et job snart og ville vide, hvad jeg fik ind omkring hendes jobsituation.
Jeg har kendt hende i en del år efterhånden. I den tid jeg har kendt hende, har hun uddannet sig til coach og jeg kan virkelig ikke forstå, at hun ikke bruger det.
Hun er et fuldstændigt magisk menneske, der kan se andre så klart. Hun er et af de mennesker, der er blevet givet et syn på mennesker, der kan få de fleste til at misunde hende.
Hun har sin coachuddannelse, og jeg ville henvise alle, jeg kender til hende, for hun er på alle måder god. Jeg har ofte tænkt, at hun en dag ville bruge sin uddannelse, men indtil nu har hun ikke brugt den.
Hun står og mangler et arbejde, og alt i mig skriger, at hun skulle arbejde som coach. Det er en af de dage, hvor jeg får lyst til at skrige til spirit, de skal vise hende vejen, med store projektøre langs hendes vej, så hun forstår, hvor magisk hun er. Jeg tror, at de har gjort rigtig meget for at vise vejen, men hun har ikke set eller villet se den.
Der er andre ting, hun har været tændt på at nå, men jeg ved i det, jeg får at vide, at hun ville kunne leve af at være coach uden de store problemer.
Når jeg kan se andres vej så klart, kan det være svært ikke at sige det, og straks kaste sig ud i at skrive eller ringe til dem. Deri ligger min egen læring.
Til den smukke kvinde vil jeg blot skrive, at jeg håber, at du ser den vej, der er så fint lagt ud for dig. Du er magisk, smuk og skøn!