En stor beslutning er taget

Alt er energi, og når man har energi, der ikke virker for en, skal man ændre på det. 

Jeg har i mange år haft Astrid som navn, og i mange år har jeg gerne ville ændre det. Så længe jeg kan huske, har jeg gerne ville have et andet navn. Jeg har samtidig tænkt, at det skulle være det rigtige navn, og ikke et tilfældigt spontant navn. 

For mig handler det om at tage sig selv seriøst og vælge god energi for sig selv. Den negative energi vil altid ligge som en reminder om, at man ikke tager sig selv seriøst. Når man tager ansvar og ændrer det, der er negativt i ens liv, så oplever man en ændring, i alt man gør. Det er gennem de tanker, der kommer med at vælge positive ting for sig selv. Mange vil sikkert tænke, at det handler om at være til numerolog og så finde noget tosset at hedde. Jeg har hørt uendeligt mange håne og svine numerologien til. 

I min verden er det med et navn meget personligt. Det er en beslutning, der ikke skal tages let på, men det skal overvejes helt ind i sjælen. 

Det handler ikke om andre end mig selv. Det er en beslutning taget efter virkelig megen overvejelse. Jeg har valgt noget nyt for mig selv. Jeg mødte en skøn numerolog, da jeg var i London og oplevede Dr. Brian Weiss. Hun er på alle måder helt igennem fantastisk! Da jeg sad hos hende, gav det bare fantastisk god mening, det hun sagde. Jeg har brugt hende til at vejlede mig. Min tanke var, at hvis jeg skal skifte navn alligevel, så kan jeg lige så godt få den bedste vejledning. Ud af lister med over 300 navne har jeg valgt mit nye. 

Du kan finde fantastiske Camille her http://camillemanou.dk/ 

Hun er også healer og et helt igennem fantastisk menneske. 

Meget snart vil jeg skifte navnet på Facebook også. Mit nye navn vil være Alicia.

 

 

Du kan måske også lide

11 comments

  1. Jeg så godt lige at du havde skriftet dit navn på facebook og måtte jo lige forbi og styre min nysgerrighed.

    Jeg synes det er en totalt sej beslutning og kan godt forstå hvis det har taget tid og samtidig at vælge noget som føles rigtig..

    Håber du bliver rigtig glad for det nye navn og tillykke med det. <3

    Knus <3

  2. Stort tillykke og et flot navn. Kræver vist tilvænning tror jeg, må føles som en helt ny identitet? 🙂
    Jeg venter bare på at få mit pigenavn retur og slippe af med eksmandens mellemnavn. 🙂

  3. Sikke et et kønt navn.
    Så sejt, at du gjorde det – og at du lyttede efter, det må have været en fantastisk følelse at sidde med bagefter. Kæmpe tillykke med dit nye navn, og hatten af fordi du turde gøre det – til trods!

    1. Tusind tak 🙂 Jeg har virkelig tænkt over det og sprunget ud i det. Jeg er meget glad for navnet.