Julen i år og adventskonkurrence

Jeg har i mange år tænkt, at jeg gerne ville gøre mere ud af julen. Jeg ville gerne hygge og gøre alle de ting, som andre lader til at gøre for at huske hinanden.

Alligevel ender jeg hvert eneste år med at gøre noget helt andet end andre. I år har jeg lavet en julekalender til jer søde læsere, jeg har i bloggen, og jeg sender hver morgen en sms til mine veninder med sjove og søde ord.

Jeg har aldrig været en stor fan af julen. Jeg synes, at den har mistet sin mening, som kristen højtid for de fleste. En del af de mennesker, jeg møder, drøner rundt som forvirrede for at nå at købe julegaver og julemad, nå at hygge og nå alle de uendeligt mange julearrangementer. De tænker ikke over, hvad vi skal forestille at fejre.

Når jeg tænker over det, så er jeg egentlig ikke særlig fan af folkekirken. Den virker meget begrænset i sit syn på livet, universet og på basale ting. Min religion er kærlighed, medmenneskelighed og omsorg. Min religion er helt grundlæggende funderet i at sende godt ud, så man får godt igen. Jeg har ikke brug for en bog, der kan fortælle, hvordan verden var for flere tusinde år siden.

Tror jeg på, at Jesus har levet? Ja han var da sikkert en fin healer på sin tid. Jeg tror, at mange mennesker har været fantastiske healere gennem tiderne, men jeg er ked af, at vi ikke fejrer dem. Julen er for mig en tid, hvor jeg kan stoppe og være taknemlig for de mennesker, jeg har i mit liv.

Jeg synes, at det er blevet et enormt ræs for alt for mange mennesker. Der ligger et enormt pres på folk om at have det sjov, hyggeligt og rart. Det er jo ikke dejligt for nogen.

Træk vejret og vær taknemlig.

Vi skal da også lige have en konkurrence. Det er anden advents konkurrence. Husk at jo flere kommentarer du kommer med i løbet af december jo flere chancer for at vinde har du.

For at vinde skal du:

#1 – skrive hvad du er taknemlig for her i indlægget.
#2 – Like Soulguide på facebook Her  Del gerne Soulguides side, men ikke en nødvendighed.

Jeg trækker en vinder på fredag.

Julen i år og adventskonkurrence

Du kan måske også lide

18 comments

  1. Jeg er taknemlig for mit hus. Det kan lyde fjollet at være så glad for noget mursten, men vi kom til DK som flygtninge. Og her sidder jeg idag i mit hus og kan give mine børn et trygt og smukt hus. Det er yderst luksus for mig. Og det gør mig taknemlig

    1. Det er også virkelig en god taknemlighed 🙂 Det handler virkelig om at finde glæden

  2. Jeg har nogle piger der holder meget af julen, så vi “juler” på vores måde. Det er med nisser og meget samvær. Julen behøver ikke at være dyr, det ikke det der gør den bedre, det er det man føler i hjertet. Det skulle være der hele året, men for nogen er det nok nemmere at få frem i kraft af julen.
    Jeg er taknemlig for mine børn og for mine venner, som er der uanset hvad, som støtter og samler op når det er nødvendigt. Taknemlig for at jeg kan føle kærlighed……

  3. Jeg er så taknemmelighed for at jeg hr fundet glæden ved julen efter at have oplevet julen som en højtid der fremstillede min ensomhed og mit savn efter et pludseligt dødsfald for snart mange år siden. Det er først indenfor de sidste 10 år, at jeg igen kan mærke, at jeg har tro. tillid og kærlighed til livet til også at kunne nyde og favne julen. Det er jeg så dybt taknemmelig for

    1. Det er en proces der kommer stille og roligt, og når man mærker glæden helt ind i hjertet er det magisk 🙂

  4. Jeg er taknemmelig for at mærke, at der er nogen, der passer på mig og min familie i en svær tid. <3

  5. Jeg er taknemmelig for mine drenge, og at jeg i dag har fået et skub til at tro mere på mig selv og at det er ok at være mig. ❤️

  6. Jeg er taknemmelig for min familie.. Både den af blodet.. Og den selvvalgte <3 hver og en har de nære relationer stor betydning for mit lille fællesskab. Især nu, hvor jeg skal lære (igen) at passe på mig selv og vide, at mine rammer er faktisk ret OK!

  7. Jeg er taknemlig for at jeg har min familie omkring mig og at de bakket mig op uanset hvordan det står til med mig. Jeg er taknemlig for at jeg har fået muligheden for at udvikle mig mere på mit job og i det hele taget taknemlig for at jeg har et job.

  8. Jeg er taknemlig for min mand, vores børn, børnebørn, vores søde og dejlige lille hund og vores venner, og jeg er taknemlig for, at jeg p.t.a. sygdom stadig er her og er i stand til at nyde julen, som jeg holder meget af. Jeg er taknemlig for at leve i et land, hvor vi kan leve i nogenlunde ro med hinanden.

  9. Jeg er taknemmelig for den lille julekalender med små positive budskaber – og en sms med små dejlige hilsner der gerne får et smil frem på læben i en tid, hvor julen ikke rigtig kan finde sit indtog i min krop og en begyndende stress over julegaver tager til <3

  10. Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået min datter hjem og bo igen. Jeg er taknemmelig for at jeg hver dag kan være for mine dejlige unger. Jeg er taknemmelig for, at jeg på trods af svære tider og modgang, kan bevare mit positive livssyn. At jeg formår at holde roen i denne travle måned. Og så er jeg taknemmelig for de mennesker som står mig nærmest…
    Må alle få en rigtig dejlig jul, med varme og glade hjerter 🙂

  11. Jeg havde lyst til at skrive tidligere i dag, men vidste ikke hvad jeg virkelig er taknemmelig for. Flere hændelser i løbet af dagen har gjort det tydeligt for mig: Jeg er taknemmelig for at have hjulpet flere mennesker, der betyder meget for mig. Taknemmelig for at jeg kan, nogen gange er det mig der har brug for hjælp, og taknemmelig for at de rækker ud efter mig, lytter og tager i mod. Tak.

  12. Taknemmelighed for at jeg fik lov til at leve i dagene efter 2. juledag, for snart 43 år siden. For al den kærlighed jeg har modtaget og får hver dag alle steder fra. Fordi der er en hjælper der går ved siden af mig, selvom jeg ikke ved hvorfor. Men jeg føler ro ved det 🙂 Samtidig er jeg utrolig taknemmelig for min nysgerrighed (og videnbegærlighed) i stort set alt jeg oplever.