Har du brug for held og lykke til jul?

Har du brug for held og lykke til jul?

Jeg talte med en ven om julen. Hun har en fuldstændig bizar familiestruktur og ender altid med at blive smadret mentalt. Det skal forestille at være en glad tid, men det meste er kaos og ikke spor sjovt. Jeg er altid helt lamslået over, at hun vil sætte sig selv i sådan en situation, der dræner på den måde.

Hun sagde, at det er fordi, hun absolut ikke vil sidde alene på juleaften og føle sig afvist eller med skyld over at have afvist. Hun ville hellere være i meget usunde relationer end at sidde alene.

Jeg fortalte hende, at jeg sender hende kærlighed og held og lykke. Hun grinede højt, da jeg sagde held og lykke. På en måde troede hun vel, at jeg var morsom, indtil hun opdagede, at jeg var helt alvorlig. Jeg fortalte hende at held var helt sikkert var nødvendigt, hvis hun skulle komme ud i et stykke.

Når mennesker vælger situationer, hvor de ikke er i en sund relation, bliver jeg ked af det. Jeg gjorde det selv i årevis, jeg tog mig sammen og gik til ting, der ikke var sunde for mig. Jeg ville hellere skade mig selv end at være alene.

Alene er et af de ord, der går mest igen, når jeg taler med mennesker om at være med til disse julearrangementer. Det er svært at sige “nej jeg vil hellere være alene end sammen med dig”. Jeg ved det er svært meget svært endda, men en af de ting, jeg ofte spørger om, er: Vil du hellere være alene sammen med andre eller alene, fordi du har valgt det.

Hjælp andre så du hjælper dig selv

Der er så mange ting, du kan lave i løbet af juledagene. Du behøver ikke sidde alene og gøre intet. Der er herberger og andre steder, der har brug for hjælp. Du kan melde dig frivilligt og hjælpe til. Find et sted at hjælpe til. Så hjælper du mennesker, der har brug for det, og samtidig sidder du ikke alene eller deltager i noget, der er usundt for dig.

Det er juleåndens arbejde at hjælpe andre. Jeg håber, at du finder den juleånd, der er rigtig for dig.

Find din vej i julen 

Du kan måske også lide