Husk at alle du møder på din vej er bange for noget, har mister noget, og elsket noget.

I den sidste tid har jeg virkelig mærket hvor hårde mennesker kan være ved hinanden. Jeg har set mennesker talt om mellemøst konflikten med et parti i enten den ene eller den anden lejr.

Jeg bliver så uendeligt ked af det når jeg ser hvordan mennesker taler grimt om andre udelukkende over land og religion. Når jeg ser mord og inhumanitære forhold i religionens tegn.

Jeg forstår godt religion kan være vigtigt, fordi det er hvad man kan støtte sig til og have i sit hjerte, men når det bruges til at fortælle andre at deres religion er forkert er der noget galt.

Jeg startede med en sætning som virker så fin. Når du taler og møder et andet menneske bør du tænke på at de har alle noget de er bange for, noget de frygter. De har mister noget, det har alle. Ikke mindst har det mennesker du står over for elsket noget, de har mærket kærlighed, om en for en kort tid.

De er i bund og grund med samme fundament som dig. Angst, sorg og kærlighed har været i deres liv, ligesom i dit.

Hvis du altid møder mennesker med det udgangspunkt er du langt. Det er ikke vigtigt hvad for en nationalitet, religion eller farve. De er mennesker med en sjæl der skal lære som alle andre.

Det kan være virkelig svært når der er tale om en nedarvet mekanisme hos mennsker, der hader andre. Nogen skal starte helt personligt og ikke ville redde verden.
Den eneste vej er at tale om hvordan vi kan lave verden et bedre sted!

Hvad har du gjort for at gøre verden bedre?