Hvor tit siger du undskyld?
Undskyld. Bare undskyld. Kan du sige det højt?
Der findes alt for mange i verden, der slet ikke kan sige det højt. Selv, når de åbenlyst burde sige det højt, så kan eller vil de ikke.
Man kan komme langt med at sige undskyld. Jeg er slet ikke tilhænger af at sige undskyld, når man ikke har skylden. Det kan bare til tider være nemmere at sige undskyld end at gå ind i en diskussion om store ting.
Et godt eksempel var en dame, der mente, at jeg havde kaldt hende dum. Det havde jeg ikke. Jeg sagde, at hun havde misforstået det, jeg sagde, men det er ikke det samme som at kalde hende dum. Hun konfronterede mig og ville vide, hvorfor jeg mente, hun var dum! Jeg sagde, det var bestemt ikke det, jeg havde sagt, og jeg forstod, at hendes oplevelse var en anden. Jeg sagde, at jeg da var ked af, hvis jeg havde kommunikeret skidt og sagde undskyld, selvom jeg ikke mente, at jeg havde gjort noget galt. Det kunne være gået helt galt med to kvinder, der stod og holdt hårdt på deres i en lang diskussion om kommunikation.
Her var det absolut den nemmeste løsning at sige undskyld og trække mig. Det er ikke altid vigtigst at have ret men at have fred.
Jeg kender mange, der slet ikke kan sige undskyld men også en del, der siger det hele tiden. Der findes dem, der nærmest undskylder, at de lever, når man støder ind i noget i et andet rum, hvor de ikke kan have nogen skyld.
Jeg har arbejdet med skyld og undskyldninger, for jeg er sådan en, der tidligere undskyldte alt hele tiden. Når man er en kvinde som hende, jeg skrev om i går, er der også en regn af undskyldninger.
En kvinde skrev til mig i morges, at hun var virkelig ramt af det, jeg skrev i går omkring mænd, der drikker. Hun levede i sådan et forhold, og nu havde hun sagt fra. Hun havde simpelthen fortalt ham, at det stoppede nu, og hun ville ud af forholdet.
Jeg er simpelthen så glad på hendes vegne, fordi hun har fundet sin egen power og har formået at stå fast ved sig selv! Så søde kvinde jeg hørte fra i morges. HURRA for dig! Godt gået, og hvor er det bare fantastisk, at du har fundet din egen vej og styrke.
6 comments
Jeg er blevet undskyld-allergisk efter at have boet med et papbarn i mange år, som bare altid sagde “undskyld”, kun for at lave det samme 5 minutter efter og dagen efter og ugen efter og måneden efter………………….og 8 år efter. Nu er han heldigvis flyttet hjemmefra, men hold da op, hvor han har forskruet dette ellers hensynsfulde ord, så jeg har svært ved at høre det. Men jeg øver mig. Har nu aldrig selv haft svært ved at sige det, men det må aldrig blive en sovepude.
Det er netop det der er problemet. Det er et ord man skal tænke over og bruge med omhu
Ja undskyld skal bruges med omtanke. Jeg har en teenager, som ikke brød sig om at bruge sin mobil, så den var ofte slukket, så kun hun kunne bruge den ved behov, men ikke den anden vej. Hun var i bio, og det viste sig at være en helaftensfilm, så jeg blev bange da hun ikke kom hjem som aftalt, og dermed vred og skældte nok ud. Hun ville absolut ikke sige undskyld. Men inden for en måned havde hun selv købt en ny og bedre mobil, som nu altid er åben og modtagelig for en evt. urolig mor….. Dette godtog jeg med et smil uden mere snak.
Det lyder som en god undskyldning trods alt 🙂
Åh jeg var også en, der undskyldte for alt og alle. Det hang sammen med, at jeg havde et virkelig dårligt selvværd og generelt var en undskyldning for mig selv. Jeg var intet værd, ergo var det hele jo min fejl pga. min blotte tilstedeværelse. Nu – efter år i terapi, siger jeg undskyld, når det er passende at undskylde, for noget jeg har gjort, men som kræver en undskyld. Og som du beskriver – for at få fred, når alt andet bliver for pinefuldt! Det er så dejligt at være nået dertil!
Det er så fantastisk at se din rejse <3