Da jeg først så denne kvinde, var jeg fascineret af hendes tilgang til verden. Hun er en forkæmper for kvinder, for deres selvstændighed og kærlighed. Hun er helt igennem en fascinerende kvinde, der er så stærkt funderet i sig selv og sin spiritualitet.
Jeg kan kun anbefale, at man læser om hende og følger hende. Herved et fint interview med hende.
# 1 – Hvordan opfatter du spiritualitet?
Jeg opfatter det som en del af livet. Jeg læser spirituelle bøger, og det hjælper mig videre. Min spiritualitet hjælper mig til ikke at være bange og til at gøre noget nyt og helt andet end tidligere.
#2 – Hvad er din livsfilosofi?
Kærlighed. Jeg lever i, at man skal elske livet. Man skal huske at lege og glæde sig. Man skal huske kærligheden i alt og glæden i alt.
#3 – Hvem er en inspiration for dig?
Der er rigtig mange, der er en inspiration. Jeg er med i en del spirituelle grupper, hvor jeg finder inspiration. Det er bøger og mennesker, der giver inspiration hele tiden. Det er vigtigt med positiv tænkning.
Jeg finder meget inspiration i seje og stærke kvinder. De er stærke i deres feminine udtryk, og de er en inspiration.
#4 – Hvad kan gøre dig vred?
Uretfærdighed. Jeg kan blive meget vred over den behandling af kvinder, vi har i verden. Det er virkelig en ting, der gør mig vred.
#5 – Hvad er det vigtigste i forholdet til andre mennesker?
Kærlighed og støtte. Ærlighed og meget vigtigt, fordi det kan man ikke leve uden.
#6 – Hvad er du mest taknemmelig for?
Livet! Jeg er virkelig taknemlig for mit helbred og mit liv. Jeg er vokset op under et helt andet styre (red. Sovjetstyre), og nu er jeg her og elsker mit liv. Jeg er taknemlig for mit helbred.
#7 – Hvad giver dig glæde?
Menneskers kærlighed. Jeg bliver glad af alting. Jeg har valgt at være glad.
#8 – Hvad er det vigtigste du har lært i livet indtil nu?
At tro på at alting nok skal gå. Troen på fremtiden. Det er vigtigt at tænke, at om 100 år er vi alle døde, og hvad betyder det hele så. Man skal sætte sig og tænke over, hvad der faktisk er vigtig. Elsk dig selv og elsk andre.
#9 – Hvad kan skræmme dig?
Stærke mennesker der er aggressive. Hvis folk er aggressive og ikke kan opføre sig godt mod andre. Hvis de truer og er ufine mod andre.
#10 – Hvad gør du når du skal slappe af?
Jeg sover, læser og tager det med ro. Jeg har været sådan en, der havde fuld fart over det hele, og nu bruger jeg tid på at være mig og finde ro. Jeg mødes med andre, går tur i skoven – alle mulige ting.
#11 – Hvis livet har sendt dig på en mission – hvad er det så for en mission?
Min mission er at hjælpe andre kvinder til at få en hel power i sig selv. Det er vigtigt, at kvinder ikke tror, de skal se ud eller være på en bestemt måde, men at de finder deres indre frem og stråler. Jeg har været rigtig meget igennem, og det har lært mig ting, jeg kan bruge for at hjælpe andre.
Jeg har en mission om at hjælpe andre til at elske sig selv.
#12 – Hvad ville du sige til andre, hvis du fik modet til at turde sige alt?
Jeg siger stort set alt, så jeg ville nok sige, at andre skal værdsætte sig selv.
#13 – Hvad har været dit livs kamp indtil nu?
Det har været en stor kamp at komme ud af andres skygge. Frygten for at blive dømt har været stor, så det har været en stor kamp at komme ud af andres skygge.
#14 – Hvilken ting /hvem kan du ikke leve uden?
Kærlighed og troen på frihed. Det er som at komme ud af fangenskab og tro på fremtiden.
#15 – Hvilken afdød ville du gerne møde?
Jeg tog det spørgsmål ud.
#16 – Hvad vil du gerne huskes for?
Kærlighed og for at have gjort en forskel for kvinders selvværd. Jeg vil lære kvinder at sige nej.
#17 – Hvilken en bog ville du anbefale alle at læse? (ud over din egen)
Louise Hay – Befri dit liv. Den er virkelig god og kan lære en så meget om at være til.