Elsker du ting eller mennesker?

Elsker du ting eller mennesker?

Jeg har mange gange skrevet om, at kærlighed er basen for alting i verden. Det er den lim, der får alting til at hænge sammen. Jeg kan aldrig tale for meget om kærlighed, og hvordan verden har brug for kærlighed.

Alt for mange mennesker har glemt, at kærlighed til ting slet ikke, er kærlighed. Det er ikke grundlæggende, essentiel kærlighed. Det kan føles som en stor kærlighed, og det at købe ting kan give ro for en stund, fordi det føles som selvkærlighed. Alligevel er det ikke den slags kærlighed, man kan leve af.

Når man mærker ægte essentiel kærlighed, så vil man for evigt vide, hvad der får verden til at hænge sammen. Kærligheden fra Spirit er af den slags, der for evigt ændrer dit liv. Universet hænger sammen med kærlighed.

Ting er udelukkende rare at have, men alt for mange har glemt, hvad det vil sige at elske mennesker og ikke ting. Verden er blevet et forvirret sted, fordi kærlighed til ting sættes over kærlighed til os selv og andre mennesker.

Næste gang du tror du elsker en ting, så tænk over, om du har brug for at få genstartet dit syn på ting og kærlighed.

Jeg mener ikke, at du skal smide alt ud og lave et løfte om aldrig at købe ting igen. Det handler ikke om, at man skal nægte sig selv ting. Det handler om at se, om det, man sender ud, er godt, og om man er omsorgsfuld i sin adfærd. Tænker man over, om det, man gør, egentlig gavner alle og ikke bare dig selv.

For mange år siden fandt jeg en liste, som jeg har fulgt lige siden.

T.H.I.N.K listen. Hvert bogstav står for et spørgsmål.

T – True – Er det sandt, eller ægte?

H – Helpful – Er det hjælpsomt?

I – Inspiring – Er det inspirerende?

N – Necessary – Er det nødvendigt?

K – kind – Er det venligt?

Hvis du tager disse tanker med hver gang, du skal sige eller gøre noget, så vil du som oftest ende med at have et kærligt udgangspunkt. Det er der, alle gerne skulle ende.

flower-1232969_1280_306x200_crop

Du kan måske også lide