Vi var til gudstjeneste i dag. Det kor min datter synger i var på besøg i en kirke.

I dag skulle de så synge i et telt, hvor det var temmelig koldt. Vi sad ved åbningen af teltet. Koret skulle øve, og vi gik derfor en tur på den nærliggende kirkegård. Jeg blev meget ked af at opdage, at de fleste grave var med meget lav alder på. Jeg kunne mærke de sjæle, der havde deres kroppe begravet der. Gennemsnitsalderen var 40 år, og nogle grave endda med små børn.

Da vi satte os ned til gudstjenesten, så jeg over mod kirkegården, og en ung teenagepige stod og så på mig. Hun stod og sang med koret. Jeg vidste, at det var en 15-årig pige, der var begravet lige der, hvor hun stod. Hun var så smuk at se på med et svagt lys omkring sig. Hun svingede forsigtigt fra side til side.
Jeg smilede til hende og så ned i jorden og sang stille.

Når jeg er på hellige steder, føler jeg energien og de sjæle, der er connected til stedet. Jeg elsker at besøge kirker, moskeer og helligt land. Det er den mest fantastiske energi. Jeg går ikke normalt i kirke, men dette var en undtagelse, og det viste sig at være en smuk oplevelse.

Da jeg efter gudstjenesten gik over til graven for at tale med hende, sagde hun, at hun var der for at lytte til salmerne, men også fordi hendes forældre havde besluttet at komme i dag. ”Jeg skal tørre hendes tårer af kinderne”, sagde hun.

Hun ventede på dem. Hendes kærlighed var så dyb og intens, at det var næsten for meget. Hun stod der stadig, da vi forlod stedet.

Tårer løb ned ad mine kinder, da vi kørte væk, fordi hun var stærk og smuk. Det var ikke sørgeligt. Hendes forståelse og kærlighed var så dyb, og hun forstod, at hun healede dem.

Det er ikke fordi, hun ikke er gået over, hun var på besøg for at berolige sin mor.