Kvindernes kampdag – Tanker
Jeg har altid haft det underligt med de dage, der har fokus på en gruppe over en anden, men må sande, at det også er en stor nødvendighed. Desværre har vi stadig langt igen i den opvågning, der må komme med, at alle skal være lige. Da jeg voksede op, sagde min mor altid, alle er lige, nogle er bare mere lige end andre. Den har jeg tit funderet over, fordi grundlæggende er alle lige.
Hos Spirit er der ingen forskel, og ingen der tænker, at de er mere end andre. Hos mennesker på jorden er der stor forskel. Det er blandt andet fordi, som jeg skriver i sjælelivets niveauer, nogle er længere i deres læreprocesser og forståelse. Du kan finde bogen her.
En ting, jeg også skriver i bogen, er, at jo længere man er i sit sjæleliv, desto mindre ser man, at nogle er bedre end andre. Vi er alle lige af den enkelte grund, at vi er lavet i den kærlighed, spirit har til os.
Når jeg som barn fik at vide, at nogle var mere lige, handler det om, at de med store egoer altid vil skubbe sig selv foran alt andet. Det er i deres natur, fordi deres læreproces er, at de skal forstå alt omkring deres ego og i sidste ende slippe deres egoisme. Når jeg ser, hvordan vi behandler kvinder, deres liv, sygdomme og valg, er det mig helt uforståeligt, at det kan ske.
Måden, kvinder behandles på, er ganske utrolig, men imellem findes der historier om mod, styrke og formåen. Så når vi kæmper for kvinderne i dag, så husk at kæmpe for kærlighed, frihed og forståelse.
Kæmp ikke for kvinder skal være mere end mænd men for lighed. Vi skal kæmpe for, at kvinder skal have det samme og ikke mere end de andre.
Kæmp for retfærdighed og for alle kvinder, også de der ikke vil det samme som dig. Hvis man erstatter en ulighed med en anden, så har man tabt sin kamp. Husk at dine værdier ikke nødvendigvis er frihed for andre i deres liv og læreprocesser.
Hav en fantastisk dag
Følg Soulguide:
Instagram: http://instagram.com/soulguidedk
Facebook: http://facebook.com/soulguidecom
Twitter: http://twitter.com/soulguidedk