Lever du efter artikel 1?

”Jeg er vild med at punkt 1 i den nye Danmarkskanon er FRISIND, hvilket betyder “at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang.”
I disse tider er det svært at finde i Danmark. Men jeg er vild med ideen!
 ”

Citat – Jobbe Pilgaard

Jeg følger Jobbe på Facebook, fordi han ofte har fine små observationer, der giver eftertanke og smil. Denne er endnu en der er værd at lytte til.

I min blog bruger jeg en del krudt på at tale om netop frisind, fordomsfrihed og tolerance. Når jeg møder mennesker ser jeg dem anderledes end andre fordi jeg har de evner jeg har. Det gør jeg ser deres sjæl, deres intentioner og deres læring i dette liv.

Jeg ser også deres kampe, vrede og aggressioner. Enhver har skyggesider, som de skal arbejde med. Det gør ikke jeg møder med fordomme, men med et ønske om at lære dem at kende og høre hvad de drømmer om. Jeg vil høre deres visioner, og deres tanker om eksistens.

Når jeg bringer sådan en som Jobbe frem er det fordi han på alle måder er det den danske kanon siger i punkt 1- Fordomsfrie tanker, og tolerance. Det glæder mig virkelig når jeg oplever mennesker der formår at se de gode ting i livet, og smitte andre med smil og glæde.

Alle de små ting gør en stor forskel i det store billede. Når man kommer med kærlighed først så vil man oftest blive mødt med kærlighed. Jeg er klar over det er ikke altid tilfældet, og det er langt fra alt der kan reddes med smil og kærlighed, men hvis vi ikke starter sker der ingenting.

Mit håb for 2017 er at vi som mennesker husker at møde andre med smil, åbent sind og uden fordomme. Lad næste år være det år du gør en forskel.

Kilde til Danmarkskanon http://www.dr.dk/nyheder/kultur/befolkningen-har-talt-her-er-den-nye-danmarkskanon

Artikel 1. Frisind

Det danske frisind bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang.

Frisindet gælder i forhold til andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer.

Frisindet er beslægtet med frihedsbegrebet og derved en del af demokratiets værdigrundlag.

 

Du kan måske også lide