Livet giver ikke mening

Livet giver ikke mening

Livet giver ikke mening – Vi giver livet mening. 

Jeg har i flere perioder i mit liv tænkt, at livet ikke gav mening. Jeg har sagt det mange gange i mit liv og aldrig tænkt over meningen. 

Da jeg i går lavede min faste meditation, kom en ældre mand frem. Han var helt skøn, med bowlerhat, en fin stok og en meget korrekt udtale. Han sagde til mig, at livet ikke skal give mening, men at jeg skal give livet mening. Jeg spurgte, hvad det skulle betyde.  

Han sagde, at det handler om at give sit liv mening med de ting, man gør, de mennesker man omgås, og det man laver. Så giver livet mening. Livet i sig selv giver ingenting. Det er det, at man fylder det med meningsfulde ting, der gør, at det giver mening. 

Jeg har aldrig tænkt på det i den sammenhæng. Jeg har altid tænkt, at livet i sig selv skulle give mening. Der faldt brikker på plads, og jeg satte mig for at skrive en liste over de ting, jeg gør for at give mit liv mening. Det var en spændende liste, og jeg forstår nu, at livet er, hvad du skaber. Jeg vidste det egentlig godt men havde ikke givet helt mening. Det gør det nu! 

Alt for mange mennesker gør det, de tror, er det rigtige og ikke det, de mener, der giver deres liv mening. Deres base er i penge og ikke livet, oplevelser og mennesker. 

Hvad gør du, der giver dit liv mening?

Du kan måske også lide

13 comments

  1. Jeg går til psykolog i håb om, at bryde gamle mønstre. Har taget en uddannelse der er med til at give andre overskud og samtidig hjælpe dem med skavanker

  2. Nyder livet lige nu hvor jeg er på solskin og afslapnings ferie.
    Giver mig selv fri og det er ok

  3. Jeg giver mit liv mening når jeg er nærværende med mine børn.. Lade deres oplevelser og frustrationer blive til en rejse og fælles voksen..
    Jeg giver mit liv mening når jeg fordyber mig i noget kreativt som tegning, maling eller det at sy…
    (Og når jeg kan se mit arbejde bærer frugt, og mine elever opdagede har lært noget nyt ???? )

  4. Kærlighed, til mig selv, ( den arbejdes der stadig på), til andre og ja troede nok også til den eneste ene. Men da han ikke har været tilstede de sidste 4 år, og jeg ikke er gået ned p.g.a. det, så vil det være dejligt, men ikke et must.
    Lykke, at finde det og gøre det, der giver mig velvære, gør mig salig, føler mig hel.Det kan sagtens ændre sig hen af vejen.

  5. Min psykiater har nogle gange sagt til mig: Jeanette du er ikke bange for at dø, du er bange for at leve.. Jeg tolker at det er lidt det samme som du snakker om her.. Det er virkelig med at vælge livet og de ting man gerne vil ha ud af det imens man kan. <3

  6. Jeg har også – med tiden – lært, at livet er, hvad jeg gør det til, og det kan så let gå godt! Derfor sørger jeg for at nørkle med de ting, som ligger mit hjerte nært; jeg laver smykker, skriver bøger og historier, laver alle mulige former for håndarbejde, tager en tur ud i naturen og fotograferer, nyder solnedgangene fra vores altan og stuevinduer og solopgangene fra vores køkkenvindue. For mig er det vigtigt at få det bedste ud af hvert minut og af hver af livets tilskikkelser. Sker der noget uventet eller ubehageligt, kan jeg da godt reagere på det, men jeg får det hurtigt vendt, så jeg spørger mig selv: “Og hvad kan jeg så bruge den nye situation til?” For livet er, hvad jeg gør det til. Det er dét, der giver mit liv mening.

  7. Livet er som en kage. Det handler om at tilsætte de bedste ingredienser.
    For mig er det bedste min datter og vores bånd. Det gør at jeg bliver fyldt af glæde. Men jeg har med tiden også lært at glæde mig over at se når mine personlige valg bærer frugt og giver positive udfald. Men også at lære af mine nederlag.

  8. Jeg har gjort op med mig selv og taget et stort valg, så giver mit liv ny mening ved at gå fra kæresten det er min ene ting. Den anden er at prøve og være mere mor for min søn.:-)

  9. Af en eller anden grund så giver det mening med livet at danse – for mig. Så jeg danser alt hvad jeg kan komme til. En anden ting der giver/gav mig mening var at blive mor og være med til at gøre mig selv overflødig i den sammenhæng. Det giver mening at hjælpe mine børn med at kunne klare sig selv, når de snart bliver så store at de skal kunne klare sig selv.

  10. For at give mit liv mere mening, har jeg været tvunget til at sætte farten ned.. det har givet plads til dybe tanker og overvejelser. Mit liv gir mening, når jeg tillader mig selv at være mig selv (og ikke som andre synes jeg skal være), og når mine børn lærer samme vigtige del.. mit liv gir mening, når jeg formår at bevare mit positive sind, i en ellers ret kaotisk verden. Og når jeg bevidst vælger at nyde folks forskelligheder, og ikke mindst respekterer at vi ikke er ens. Det har givet mig positive oplevelser, og venskaber for livet ☺

  11. Jeg giver mit mening ved at holde mine kontakter ved lige, her mener jeg min familie(jeg bor i Tyskland, de i Danmark) og venner…
    Derudover giver jeg mit liv mening ved at interessere mig og fordybe mig i det jeg laver, fx. Køkkenhaven, Computerspillet, Svampesamling.
    Godmorgen, knus

  12. Jeg giver mig selv lov til at sige fra og slappe af alene, og jeg rejser så meget jeg kan, da det er noget af det bedste jeg ved. 🙂