Mine tanker om #metoo
Jeg har fulgt #metoobevægelsen med blandede følelser.
Den er vokset og har givet kvinder magten tilbage – Magten til at fortælle deres historier. I den anden ende har det givet mænd en label som nogle dårlige sjæle, med få undtagelser. Den har lært nogle kvinder, at mænd er forfærdelige.
Jeg har også været udsat for overgreb, og mine grænser har været brudt mere end en gang. Jeg er ikke på nogen måde et sted, hvor jeg tænker, man skal finde sig i noget i den stil. Lad mig lige gøre det helt klart. Jeg kender den smerte og ødelæggelse, der følger med, og forstår hvorfor, det ALDRIG kan accepteres.
Mange har udtalt sig om grunden til seksuelle overgreb. Det går fra tøjet kvinder har på, over kvinder der søger at blive domineret, til kvinder skal tie og samtykke ud i, at de bare skal modtage og tage sig sammen i stedet for at pive.
Jeg har hørt kvinder sige, at alle mænd er skidte mennesker, og det eneste, de altid tænker på, er at voldtage. Det gør mig bange og fuldstændig lamslået, fordi det næsten er halvdelen af verdens befolkning den label kommer på.
Tøjet
En af de ting, jeg tænker, når vi hører, at det handler om tøjet, er:
Hvordan kan mænd ikke blive stødt, når de konstant får fortalt, at de er voldtægtsmænd som udgangspunkt, og de er uden nogen form for kontrol. Tanken er altså, at når en kvinde klæder sig på en hvilken som helst anden måde end helt tildækket, så må du – kære mand – automatisk miste al kontrol, du har og voldtage dem.
Det giver ikke mening! Absolut ingen mening!
Jeg føler med de mænd, der ikke gør disse ting, som forstår, at kvinder er sjæle som dem selv. Mænd der tror, at kvinder er lige og ikke en ting, hvis grænser man kan overtræde.
Jeg ville elske en verden, hvor intet dårligt sker, men mennesker er her for at lære. Det undskylder ingenting, men det giver en forståelse. For mig gør det. Jeg forstår, at vi er nødt til at lære alle empati og kærlighed så tidligt som muligt.
Vi har brug for, at vi som samfund fokuserer på kærlighed, empati og omsorg i stedet for had, forskelligheder og de frygtelige ting, der sker i verden.
Vær den forandring, du vil se i verden.
Følg mig:
Instagram: http://instagram.com/soulguidedk
Facebook: http://facebook.com/soulguidecom
Twitter: http://twitter.com/soulguidedk