Når det spøger i børnehaven

Jeg kender en leder i en børnehave. Hun er en sjov kvinde der forstår at vende alle sten, når hun har et problem, der mangler en løsning.

Hun har haft et problem i sin børnehave. I den ene ende af bygningen, blev personalet mere syge, havde det mere skidt og børnene ligeså. Der var lidt mere af alting, sygdom, utidighed, gråd og slåskampe.

Personalet oplever at have hjertebanken, ondt i maven, være meget irritable og trætte. Det er helt sikkert stress symptomer, de lider af, når de er på arbejde. De har hovedpine og bliver meget hurtigere syge med influenza og lignende sygdomme. Deres krop er uden tvivl under pres.

Børnene er virkelig påvirket af det, som børn hurtigt bliver af mange ting. Drengene er meget aggressive, og der er mange konflikter med fysiske udfald mod andre. Pigerne græder nemmere, bliver mere ked af det, og alle er meget mere tryghedsøgende end andre børn. Jeg ved, at det ikke er alle piger og drenge, der passer ind i de æsker.

De havde fået undersøgt for alt fra skimmelsvamp til asbest. Intet fysisk kunne findes, og nu bad hun mig om hjælp.

Jeg ved budgettet er stramt sådan et sted, så jeg brugte to gratis timer af mit liv på at hjælpe. Der går ingen skår af mig for at sige, hvad jeg oplever i huset.

Da jeg kommer, kan jeg med det samme mærke, at det er et hus med en lang historie. Der er mange gode tider og ting gemt i huset. Jeg møder personalet, og vi bevæger os ned mod problemområdet. Så snart jeg træder ind i den del af huset, kan jeg mærke, at energien skifter. Det er som om, at det er et helt andet sted jeg træder ind. Jeg kan høre barnegråd, voksne der taler hårdt både til hinanden og til børnene.

Turen går ind i det badeværelses rum, hvor de skifter børnene og har toiletter. Straks kan jeg mærke den meget voldsomme fortid i rummet. Jeg får ondt i min arm. Jeg får hovedpine, kvalme og bliver rigtig skidt. Jeg får svært ved at stå, og mit hjerte næsten græder for de børn, jeg kan høre. Jeg bruger 10 sekunder på at samle mig, og så begynder jeg at fortælle. Det har været brugt til afstraffelse af børn, der ikke ville ”makke ret”. Det har været her, man torturerede børn efter datidens standard for børnepasning. Jeg kan høre børnene skrige, og de voksne slå og irettesætte. Det er så væmmeligt at høre, hvordan man gjorde for 60 år siden.

Dengang var det helt noget andet, end det er i dag. Man var noget mere hårdhændet, end man er i dag. Vi går ud igen og ind på den tilstødende stue. Det er næsten en lettelse at mærke energien blive lettere. Her står vi og taler om, at der har været en fast gang fra en af de andre stuer og ind til det badeværelse. Jeg fortæller, hvad jeg oplever omkring det hele. Det har været et sted med mange oplevelser. Personalet har været meget påvirket, og jeg fortalte dem en del personlige ting uden at sige for meget. Det kan været meget grænseoverskridende at stå foran kolleger og høre om ens personlige ting.

Jeg ved, at mange clairvoyante mener, man skal fjerne afdøde for enhver pris, og at man skal rense huse. Det mener jeg ikke, at man skal i alle tilfælde. Der er ofte en grund til, at der er aktivitet, og når de har fået fortalt, hvorfor de er der, så kommer der ro. I dette hus kan man ikke som sådan rense ud i det, fordi det er ikke afdøde, der er i huset men et aftryk af fortidens oplevelser. Det er ligesom på en gravplads. Jeg fortalte dem, at det bedste de kunne gøre nu, hvor jeg havde bedt om ro på stedet og fået talt med de afdøde, var at bruge badeværelset som pulterrum og bruge et andet som badeværelse. De kunne godt bruge det, men der vil altid være et aftryk af fortiden med aktivitet. Jeg fortalte også, at de to personaler, jeg talte mest med, er meget sensitive og åbne for den verden. De bliver mere påvirket, end andre normalt ville. Der vil være mennesker, der slet intet mærker.

Jeg håber virkelig, at de to kommer og får styr på deres personlige udfordringer og evner, for det ville lette deres verden så meget. Jeg synes, at det er meget modigt af lederen af stedet at invitere mig ind. Det ville være fantastisk, hvis man brugte den anden verden mere, når man skulle lave huse og især gamle huse om. Det ville spare så meget, hvis man lige undersøgte, om det var noget, der kunne bygges om på, eller om det er afdøde, der skal ”bygges om”. Jeg håber, at både børn og voksne i huset får en bedre ro.

 

Du kan måske også lide

3 comments

  1. Kære Astrid
    Det var virkelig en dejlig oplevelse at møde dig, fik en ro og tro indeni som jeg ikke har haft længe..
    Vil helt sikkert følge dine råd og vil meget gerne møde dig igen ????

    1. Det var så skønt at møde jer 🙂 Jeg er så glad for du har fundet roen for det er ikke noget der er nemt at finde

  2. Det var godt at læse og giver mening. Jeg har ikke kunne forstå når nogen har ment at ånder/afdøde skulle blive i et hus. Mest fordi jeg synes det var synd for ånden/ afdøde at vedkommende ikke kunne få lov til at komme over på den anden side og for fred. Har dog også ment at der var en grund til at den nulevende skulle opleve sådan en situation, at der vat/er et budskab til den/dem også, som de skal arbejde med. Føler altid jeg skal hjælpe ånden lige så meget som den nulevende. Men det giver en anden mening når det drejer sig om hændelser der sidder fast i et rum, i væggene, som skal gøre nulevende opmærksomme på ting, der ikke bør glemmes eller kan ramme noget der bør arbejdes med nu. Håber jeg har forstået dig rigtigt..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *