Når man ikke kan se må man lytte

Når man ikke kan se, må man lytte!

Lytter du helt? Jeg mener sådan virkelig lytter?

Jeg var på hotel med min familie den anden dag. Det var skønt, og maden var fantastisk. Og bare være sammen som familie.

Vi gik til vores værelse efter middag, og så slog det mig, som en hammer. Jeg havde glemt mine linser og briller hjemme. Jeg er ikke bare lidt nærsynet men meget nærsynet. Jeg er faktisk så nærsynet, at jeg ikke kan se noget som helst klart, hvis det er mere end 5-7 cm væk. Jeg gennemrodede alle tasker, vi havde med men ingen linser nogen steder.

Jeg gik i seng velvidende, at jeg ikke kunne se noget som helst dagen efter. Det tog lige lidt at falde i søvn.

Morgenmad

Næste morgen fandt ud af min evne til at lytte, var blevet skærpet med det samme. Jeg ved, at jeg er rigtig god til at lytte, men det her gjorde mig endnu mere opmærksom.

Da vi gik ned til morgenmad, gik det op for mig, at jeg lyttede helt anderledes til alting og kunne høre Spirit meget klarere. Hver gang jeg passerede et værelse, fik jeg at vide, hvem der var der inde, og hvad de var for nogle. Meget som et bodyguardfirma, der fortæller, om der er en trussel.

Jeg har altid været en, der lagde mærke til ting, men det er en helt ny måde lytte på. Jeg kunne godt lide det men kunne ikke lide, at jeg ikke kunne se folk lige i øjnene, ikke at jeg gør det særlig tit. Pludselig virkede det som et handicap.

Da jeg sad der ved morgenmaden, lyttede jeg til folks energi, og hvordan de lød.

Manden

Da jeg så over på juicemaskinen, kunne jeg ikke se den, fordi den var helt uklar, men på et tidspunkt stod der en mand. Han var høj og også meget uklar. Jeg kunne mærke, at hans vibration var meget lav, næsten som en dyb lav lyd fra en tuba. Det føltes lidt som ringe i luften.

Jeg hørte en stemme, der sagde, at han havde en stor sorg og melankoli, og det meste var fra et tidligere liv, han ikke havde sluppet. Jeg hørt en kvinde skrige, at han ikke måtte forlade hende, at det kunne være farligt. Han var en mand, der skulle i krig og efterlod sin kone alene og ubeskyttet. Han havde ikke noget valg, det var hårdt, og hun blev slået ihjel. Han havde stadig den skyld siddende i sin krop. Alle de følelser og ord kom til mig på sekunder, da jeg så på ham. En kvinde, der arbejdede med morgenmaden, talte til mig, og jeg fik også hendes energi meget hurtig. Jeg fik alles energi meget hurtigt.

Vi kørte hjem efter morgenmaden, fordi det ikke gav mening at blive, når jeg ikke kunne se noget. Jeg lærte, at jeg er meget mere skarp i min evne til at lytte, end jeg troede.

Har du prøvet at lytte, bare lytte i stedet for at se ting?

Når man ikke kan se må man lytte!

Du kan måske også lide