Når mennesker græder af glæde og sorg

Overvejelserne over hvad jeg skulle skrive i dag har været store. Jeg oplever så mange fine ting, og er så velsignet.

Jeg stod i dag nede i en helsebutik hvor en kunde havde talt med ekspedienten om at hendes hus var besøg af afdøde. Det var en meget påvirket kvinde der uden tvivl havde besøg fra den anden verden.

Jeg blev spurgt om jeg renser hus, hvilket jeg ikke gør. Jeg blev spurgt om hvad jeg mente om det hele. Det var med det samme helt tydeligt at der var besøg hos hende. Min fine venner på den anden side gav mig masser ord og billeder. Jeg fortalte hende en smule om dem jeg fik at vide var der, det jeg oplevede var med hendes krop, og hvordan jeg mente hun havde problemer med sine ”besøgende”.
Hun græd, virkelig græd helt inde fra sjælen hvor det gør helt ondt.

Når jeg på den måde får folk til at græde, hvor jeg kan mærke jeg har ramt dem lige ind i sjælen, bliver jeg helt forlegen. Det er jo ikke meningen at få dem til at græde. Jeg ved det er vigtige ting jeg siger men jeg synes det er hårdt for dem. Man skal nogengange igennem en process hvor man er nødt til at høre, se og lære ting der slet ikke er rare, men meget vigtige.

Mange prøver at springe over de processer i håb om de så ikke skal lære noget. Det er bare ikke noget man kan.

Kvinden havde så fantastisk et hjerte og en sjæl så smuk, men den var gemt under alle de ting hun skulle igennem. Jeg håber jeg får lov til at lære og hjælpe hende.

Det er næsten dagligt jeg får æren at af hjælpe andre på den måde og det gør mig så glad.

 

Du kan måske også lide

1 comment