Når regnen falder på ansigtet

Jeg så en mand den anden dag, der prøvede at skærme sig fra regnen. Han kunne virkelig ikke lide regnen. Den var hans fjende, det stod helt klart. Han var indelukket og så meget vred ud. Tænk, at regnen tillod sig at ramme ham.

Lige den dag, ramte den alle. Der var ikke mange, der kunne slippe for de store dråber.

En anden kvinde stod ved bussen og rakte sin tunge ud for at smage på regnen. Hun virkede helt afslappet og som et barn i en stor vandpyt. Der var kun glæde og forundring over vandet, der kom ned fra himlen.

Alt i verden handler om indstilling. Hvis man beslutter sig for noget er dårligt, og man nægter at se andet end vredt på tingene, så får man vrede igen. Alt for mange mennesker glemmer at smile. De glemmer at være – bare være.

Jeg siger tit til folk, at de skal trække vejret. Jeg mener ikke, at de skal trække vejret for at overleve, men de skal trække vejret for at leve. Det handler om at starte sin dag med en intention om at trække vejret og være i live. Hvis man ikke kan se det positive i noget, så bliver dagene meget lange og sure.

Kvinden der smagte på regnen, var virkelig en, der mærkede verden. Det gav et smil hos mig, for der skal til tider så lidt til, at tingene er vendt om til gode ting.

Trods alle de forsøg på at være positiv, kan der være dage, hvor man bare ikke kan se ud over de negative ting, og dem skal man også omfavne. Selv de dårligste dage skal man have plads til. Når man skammer sig, gemmer sig eller flygter fra de ting der er en del af ens personlighed, så er det en flugt.

Uanset om du har en god eller en dårlig dag, så vær i det og omfavn den.