Prik fra døde gør også ondt

Jeg har talt med en smuk kvinde, jeg kalder veninde. Hun er på alle måder fantastisk!
Hun er skarp i hovedet og sætter en høj standard for, hvad hun forventer af andre og ikke mindst sig selv.

Når hun går på arbejde, forventer hun, at hun kan meget mere end, der er normalt for mennesker. Hun er konstant bagud, fordi hun har mere arbejde end timer i døgnet. Andre ville sige fra og melde ud, at det kan de ikke nå. Hun forventer af sig selv, at hun med selvfølgelighed kan nå mere end alle andre.

Da jeg taler med hende, træder hendes farmor igennem. Jeg måtte fortælle om det. Hun er en meget skrap dame, der straks går i gang med at tale om kanter på tallerkner, glas, oprydning og rengøring.

Farmoren var meget bestemt, og min veninde husker hende som en hård dame, der absolut ikke kunne lide hende eller andre børn.

Nu var farmor der så igen og slet ikke spor hård i sin tale. Hun er hård, når hun taler om tallerkner og bestik, men pludselig skifter hendes tone, og hun fortæller, at hun holder øje med min veninde. Farmor fortæller, at hun prikker en finger i ribbenene på venindens mand, når han ikke hjælper hende nok. Når farmor synes, han ikke er aktiv nok så prik, lige i ribbenene.

Det var helt klart, at farmor synes, at det var en helt skæv ulige fordeling i huset, og det kunne hun prikke sig ud af. Farmor ville gerne fortælle, at hun havde en stor omsorg for min veninde og holdt øje med hende.

Jeg har senere talt med min veninde, der har bekræftet, at hendes mand mærker prik i ribbenene. Hun sagde, at han mærkede det helt klart, og jeg kunne jo bare smile. Farmor er en bestemt dame med stor omsorg.

Hvem ville ikke gerne have en fra den anden verden, der lige holder øje med, om det går godt.