En sjov historie om beviser

En sjov historie om beviser

Jeg vil fortælle dig om den anden verdens arbejde, og hvordan det er helt fantastisk til tider – (Det meste af tiden faktisk).

Jeg havde en session med en kvinde for 3 år siden. I den session kom en ældre afdød kvinde igennem og fortalte alle mulige ting. Hun var rar men hård i tonen, når det kom til rengøring og madlavning. Hun fortalte, at hun var fra moderens side af familien og havde haft et stort flyt i sit liv. Hendes navn var med E og A. Hun sagde andre fakta også.

Jeg var stædig, fordi jeg var temmelig sikker på de oplysninger, jeg fik. Jeg kan mærke, når jeg ved, at de er rigtige de ting, der kommer igennem. Jeg ved det til tider kan være hårdt at omsætte alle de ting, der kommer igennem, eller også ved de levende det simpelthen ikke.

Hun var så sikker på, at kvinden var fra hendes fars side af familien, at hun blev helt irriteret på mig. Jeg var omvendt meget sikker, så jeg slap den og gik videre.

Hun blev faktisk så irriteret på mig, at hun begyndte at grave i sin familiehistorie. Hun ville finde denne kvinde, jeg talte om, fordi hun var sikker på, at hun havde ret.

Da jeg så hende for nylig, fortalte hun, at hun havde siddet der og været irriteret over, at jeg var så påståelig og at hun havde fundet kvinden. Det var hendes tipoldemor på hendes mors side. Hun hed Ellen og hendes efternavn var med A. Hun var flyttet fra Sverige til Danmark, en meget stor flytning på den tid. Alle fakta stod klart.

For mig handler det ikke om at have ret men om at kommunikere de beskeder om kærlighed, der kommer fra den anden verden. Det handler om de ord, de gerne vil have, jeg giver til de levende.

En bekræftelse af liv efter døden.

Du kan måske også lide

2 comments

  1. Min oldemor (Ellen født Andersen)
    Og hun er hård! På den absolut kærligste måde. Er slet ikke i tvivl om, at jeg har meget personlighed fra hende. 🙂
    Og vi diskuterer, nu jeg ved det er hende der huserer. 😀

    Så vildt at vide noget om en del af sin familie man aldrig før har stiftet bekendtskab med, og så få det bevist efterfølgende.

    Og jeg er holdt op med at være irriteret på dig, for jeg må bøje mig i støvet, du havde jo ret 😀

    Kærlighed til dig <3