Skal vi kun kæmpe for kvinderne?

I går var det kvindernes kampdag. Jeg har det meget delt med den dag. Jeg observerer rigtig meget den dag, fordi jeg synes, at det er spændende at se, hvad andre har af meninger.

Der var nogle, der synes, det var tåbeligt med en kampdag, fordi alle kvinder var forkælede lattedrikkende hystader, hvilket i mine øjne er ret voldsomme ord.

Der var de, der mente, at det var da en fin dag, men at vi har ikke alverden at kæmpe for.

Der var de, der mente, at det var en god ide, fordi så kunne vi slås for alle de kvinder, der er undertrykte i verden, og de muslimske kvinder i Danmark.

Der var også de, der mente, at der var så langt fra ligestilling i dette kongerige, og der var masser af kamp tilbage, fordi vi manglede mange rettigheder

Personligt synes jeg, der er mange ting at kæmpe for, men jeg har et problem med, at man gør det til en ulige kamp. Hvor er mændenes kampdag, hvor er børnenes, hvor er dyrenes, og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg synes, at man skal gøre hver eneste dag til en dag, hvor man gør sit bedste for at gøre verden til et bedre sted. Hver eneste dag skal være en dag, hvor man står op og behandler andre godt, uanset køn. Hver dag bør være en dag, hvor man passer på sig selv og alle andre levende ting på planeten.

 Hvis du står op hver morgen med en intention om at gøre verden bedre, og alle andre også gør, så behøver vi ikke kampdage.

Det er en stor ting at sige, og den kan virke naiv på nogen. Jeg stikker ikke blår i øjnene, for jeg er klar over, at der altid vil være mennesker, der er på vej ned af den forkerte vej, og som ikke kan holde sig selv og slet ikke andre ud.  

Mit budskab er simpelt: Gør dit bedste hver eneste dag. Vis andre, at man godt kan gøre sit bedste, og lad dem lære af dig.