Af Mette Windmose
Tusind tak til Alicia for at give mig muligheden for at dele mine oplevelser og erfaringer med spirituel vækst.
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har haft den største modstand mod “spiritualitet” indtil for ca. 7 år siden. Jeg var fordomsfuld overfor “spirituelle mennesker”, da jeg oplevede, at mange i min familie og omgangskreds dengang brugte det som en undskyldning for at lægge ansvaret fra sig. Sådan var jeg ikke. Punktum. Jeg tog alle de slag, kampe og svære veje, jeg overhovedet kunne komme i nærheden af ud fra devisen, at jeg var min egen herre og min egen lykkes smed. Jeg skulle IKKE “forfalde” til lette løsninger, som at “der er en mening med alt” eller konsultere “spåkoner”, som, jeg frygtede, ville komme med alle mulige “sandheder” og “doktriner” om mig og min vej i livet. Det blev et stort “NEJ TAK” herfra.
Der skete imidlertid det, at jeg for 7 år siden oplevede mit livs største krise. Jeg mistede alt – både den familie, jeg havde kæmpet så hårdt for at få samt alt materielt omkring. Jeg stod ene med mine tre børn og havde mistet lysten til at leve. Jeg kunne ikke vælge at tage herfra, da jeg havde mine børn, så jeg var nødt til at holde mig selv og dem i live.
Jeg fik ved et tilfælde kontakt til en clairvoyant, som virkelig reddede mit liv, så jeg kom igennem min krise – stærkere end nogensinde. Krisen blev vendepunktet i mit liv – sagt på “ALT for damernesk” – en kliche, som blev min levede erfaring. Vendepunktet der åbnede min opmærksomhed i retning af, at mit liv ikke var en kamp men en lang spirituel vækstrejse.
Jeg begyndte at åbne mig – man kan også sige, at mit hjerte blev knust for, så jeg kunne åbne det. Jeg nærmede mig forsigtigt spirituelle mentorer, som jeg kunne MÆRKE havde noget til mig, der ræsonnerede dybt indeni. Jeg gik fra at være “et hoved med ben” til at være “et helt menneske og pludselig hang det hele sammen.
I dag er spiritualitet ikke noget udenfor mig, som andre indoktrinerer mig med, men en dyb, nærværende indre proces. Jeg blev ikke en anden efter min krise, som var min største frygt. Jeg blev mig selv. Jeg plejer altid at sige, at man ikke kan leve med hovedet i skyen uden at have benene på jorden. Jeg lever helt almindeligt på samme betingelser som alle andre, men jeg lever med en helt anden bevidsthed om, at der er noget, der er større, og at jeg aldrig er alene. Jeg kender min livsmission uden at missionere.
Spirituel vækst handler for mig i dag om at gøre mig virkelig umage med, hvad jeg ønsker mig, for jeg risikerer at få det. Det hænder ofte, at gaven kommer i en anden indpakning, end jeg regner med, men med åbenhed og taknemmelig åbner der sig altid nye døre, nye veje og nye spirituelle indsigter.
Mette Windmose er udannet psykiatrisk og neurologisk sygeplejerske. Hun har en dyb empati, intuition og indsigt. Hun er også uddannet psykoterapeut MPF, mindfulnessinstruktør og healer. Hun har specialiseret sig i børn og unge. Mette forstår ting på et dybt plan og kommer med gode indsigter. https://mettewindsmose.wordpress.com/
