Jeg har en fortid. Alle mennesker har en fortid og nogen menneskers fortid er fyldt med glade minder og søde oplevelser.

Jeg har en fortid der ville få de fleste til at blegne, ikke at jeg har være i konflikt med loven, men jeg har været i konflikt med mig selv. Jeg har været min egen værste modstander fordi jeg ikke forstod hvad jeg gjorde, hvordan jeg skulle lade være og hvordan jeg slap mine oplevelser.

Jeg har bragt mig selv i farlige øjeblikke fordi det var den måde jeg kunne mærke mig selv, det var en måde at råbe mig selv op.

De fleste der kender mig ved jeg har været uendelige mængder af ting igennem, og at jeg er kommet så langt det kan virke helt ufatteligt. Jeg ser tit fortiden som min måde at komme her hvor jeg kan hjælpe mennesker, og guide dem videre.

Jeg er igen mødt af min fortid der kommer og banker på nutiden. En fortid jeg har lagt bag mig, og som jeg har lært af. Det er altid en overraskelse at se fortiden træder ind igen, og jeg bliver nogengange helt skræmt af dens evne til at overraske.

I det her tilfælde er det mennesker jeg har lagt bag mig der nu vil ind i min nutid. Jeg har tænkt som en gal for det rigtige svar må være i mig. Jeg ved min mavefornemmelse ikke tager fejl og jeg har valgt at følge den.

Bare fordi fortiden spøger og banker på behøver man ikke lukke den ind. Det handler om at have magten i sit eget liv.

Jeg taler tit med mennesker om at mærke og følge intuitionen. Det kan være rigtig svært men som udgangspunkt er den der altid.

Jeg synes det er fantastisk vi får og har svarene når vi skal bruge dem.

Kan du huske sidst du brugte din intuition og det var den helt rigtige ting at gøre?