Gør du vold på dig selv?

Gør du vold på dig selv?

De sidste dage har jeg brugt på at se på mennesker omkring mig.

Jeg har set hvordan mennesker virker, når de er presset. Hvordan mennesker virker, når de er egocentrerede, og når de er helt igennem kærlige og uselviske. Julen er den periode, hvor alle de ting er som under et forstørrelsesglas.

Alting er forstørret, og mennesker tænker ikke altid klart. De overvejer ikke altid andet end deres eget, og tænker ikke altid, før de taler.

En veninde er stadig, nu 5 dage før jul, i tvivl om hvor hun skal holde jul. Hun er en skøn og fantastisk kvinde, der på den smukkeste måde, er ramt af at alle siger hvad som helst, for at julen ser rigtig ud. Hun kæmper så voldsomt for at holde fast i sig selv, og sin kærlighed til sig selv at hun endda får udslæt i ansigtet!! Julen er en virkelig svær tid at holde fast i sig selv, og stå ved det man tror på.

Man tror at tradition kommer forud for alt andet, også om man så skal krænge sin sjæl ud af kroppen.

Sødeste veninde, hold fast i dig selv! Kæreste læser, hold fast i dig! Husk at julebudskabet bør være kærlighed og omsorg.

Det skal aldrig være materialistisk ræs, hvor man opgiver alt, for at passe ind i noget der er uden kærlighed. Jeg, om nogen er klar over, det er aldrig så simpelt. Jeg håber dog stadig flere og flere, opgiver at gøre vold på sig selv, og giver sig fri til en jul i kærlighed og omsorg.

Hos os er influenzaen i højsæde, og vi håber på raske sjæle når vi rammer juleaften. Der kan dog virke som umuligt.