Jeg har haft nogen tænksomme dage. Jeg har i perioder mere melankoli end andre. Jeg får uendeligt meget bevis for mine evner i de perioder. Det er som om spirit ved jeg har brug for det.

Jeg tror det kom sig af at jeg blev bedt om at hjælpe til ved en forsvunden teenager, og jeg var helt klar på han var død. Jeg har virkelig svært ved at skulle fortælle om unge mennesker der vælger at dø. Jeg har selv været der hvor den eneste udvej virkede som selvmord og det giver perspektiv. Jeg forstår resonementet, og jeg kan mærke følelserne når jeg får dem ind.  Jeg kikker ofte bare på billeder i nyhederne og så ved jeg hvad der er sket. Det er når man står på kanten man kan mærke mest.

Jeg har i den forgangne uge fået beviser på mine evner der er helt fantastisk! Jeg fik bekræftet jeg fik ret om noget jeg sagde i oktober, ned til datoen i marts. Jeg fik feedback på en sitting jeg lavede for 3 mdr siden om et mennesker der ville komme ind i en andens liv. Jeg kunne blive ved og det er så fantastisk at høre om de ting der sker for andre mennesker.

Jeg har som alle andre dage hvor jeg tvivler på mig selv. Dage hvor jeg ikke tror jeg har evner, men bare er god til at gætte. Det er ofte dage hvor mennesker har gjort en særlig fornøjelse ud af at sætte spørgsmålstegn ved mig og mine evner.

Den forsvundne teenager var død, og jeg havde ret med hvordan. Det er sørgeligt, og befriende for ham. Jeg tænker tit når man rammer kanten af livet, så ved man om man kan fortsætte eller vælge livet fra. I det sekund man står og stirer ud over kanten ved man om man kan overskue at fortsætte.