Mads Herholdt er et underfundigt menneske. Hans stemme er kendt af rigtig mange danskere som ham, der fortæller om P4 trafikken i hovedstaden og omegn om morgenen.

Hans stemme vil give genklang i manges ører. Jeg har hver eneste gang, han var i trafikken tænkt, at der var mere til den mand. Jeg har altid tænkt, at han indeholdt så uendeligt meget. Jeg har haft den store fornøjelse at møde ham og få lov til at interviewe ham til bloggen. Han er virkelig et menneske, der eksisterer på mange planer og indeholder så meget.

Jeg håber, at han en dag skriver en bog, så vi alle kan se hvilken skøn sjæl, der gemmer sig inde i ham.

Han står på DR´s hjemmeside her Mads på DR

 

#1 – Hvordan opfatter du spiritualitet?

Jeg oplever det som noget metafysisk, som vi ikke kan føle på. Vi køber ting for at få noget og så føler vi, det har en værdi, hvor det der virkelig har en værdi, er det, vi ikke kan måle veje og se, det der er mellem mennesker. Nogle gange møder vi mennesker, hvor vi tænker hov, hvem var det, og det er fordi, der er noget, vi ikke kan se eller føle, men mærke, at der er. Jeg misunder dem, der kan bruge det aktivt, for jeg er ikke en, der bruger det aktivt som sådan. Jeg tror på noget, selvom jeg ikke har oplevet det.

#2 – Hvad er din livsfilosofi?

Jeg bruger Liverpools ord, “You never walk alone.” Det har jeg forsøgt at tage til mig og mine venner skal vide, at de går ikke alene, når de har mig som ven. Det er jo svært, men hvis folk ringer og virkelig har et problem, så smider jeg alt. Der er godt nok forskel på folk. Jeg går ikke bare rundt og gør alt for alle, men det går begge veje. Ingen af mine venner skal gå alene.

#3 – Hvem er en inspiration for dig?

De der går forrest, soldaterne, veteranerne. Jeg har ikke mange, der inspirer mig og jeg synes, det er inspirerende, at nogen går forrest med hele hjertet. Jeg har altid haft en svaghed for dem. Jeg ville gerne arbejde i centeret for veteraner, for det er virkelig imponerende og vigtigt. Jeg var nede og se den amerikanske kirkegård i Normandiet og på Arlington. Det er helt enormt, og stemningen var helt vild.

#4 – Hvad gør dig vred?

En af de ting er ansvarsfralæggelse. Når folk ikke tager ansvar. At man bare ryster på hovedet. Jeg kan ikke rumme det, og det krænker min retfærdighedssans. Der er intet galt i at fejle, men det med ikke at erkende det. Jeg kan slet ikke rumme, når folk ikke ser deres egne fejl.

#5 – Hvad er det vigtigste i dit forhold til andre mennesker?

Gensidig respekt. Jeg vil gerne give folk friheden inden for de aftalte rammer, der er sat, men så skal man også leve op til det. Det med, at fordi jeg giver snor, så skal du ikke bare blive ved med at trække i den. En aftale er en aftale. Flink er ikke lig svag og når man siger fra, så bliver de sure og forskrækkede.

#6 – Hvad er du mest taknemmelig for?

Min barndom. Jeg er så taknemmelig for vores lørdage med Sportslørdag. Min mor havde smurt madder, og der var kaffe og sodavand. Så lavede min mor mad og så spiste vi. Så så vi mere sport og hyggede os. Det er indramningen af min barndom. Vi var alle enige, der var ingen, der trådte ud af fællesskabet. Vi holdt alle med Liverpool, og det var virkelig skønt. Jeg kan jo mærke, med den jeg er i dag, at ting der skete senere, har påvirket mig, forskrækket mig og været meget voldsomme.

#7 – Hvad giver dig glæde?

At glæde andre. Det bruger jeg meget tid på. Hvis der er to kager, og kæresten gerne vil have den ene, så tager jeg den anden, for at hun kan være glad. Jeg går gerne af vejen, for at glæde andre. Nogle gange for meget. Det kan jo i det store hele være selvudslettende og det er sørgeligt.

#8 – Hvad er det vigtigste, du har lært i livet, indtil nu?

Jeg prøver virkelig at leve i nuet. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg har lært, men det jeg har lært er, at være hensynsfuld og den slags.

#9 – Hvad kan skræmme dig?

Døden. Ikke i sig selv. Jeg har svært ved at acceptere, at tiden er gået, og at tiden og de døde aldrig kommer tilbage. Sorgen over, at tiden er forsvundet, overskygger ofte den glæde, der var ved tiden. Jeg har haft mange gode stunder og de er jo overstået.

#10 – Hvad gør du, når du skal slappe af?

Ser foldbold, sover. Det er den bedste måde for mig at slappe af. Tager en god morfar.

#11 – Hvis livet har sendt dig på en mission, hvad er det så for en?

Jeg mangler en mission. Jeg ved det ikke, jeg tror ikke, at jeg har en mission, som sådan. Jeg har boet i England og så endte jeg i Danmarks Radio. Livet har været meget zig zag og jeg tror ikke, at jeg har fundet min mission endnu.

#12 – Hvad ville du sige til andre, hvis du fik modet til at turde sige alt?

Til nogen ville jeg sige, “tag jer lidt sammen.” Tænk hvis man fik sådan en dag som i filmen “Liar Liar “(red. med Jim Carrey), hvor man ikke kan sige en løgn hele dagen. Det ville være hårdt. Der ville være nogle sandheder, der kom ud. Jeg ville sige, “stå til ansvar og sig fra!”

#13 – Hvad har været dit livs kamp indtil nu?

At finde den kreative guldåre. Jeg er meget misundelig på andre, der har fundet ud af at leve i deres kreative liv. Min virkelige kamp er sorgen.

#14 – Hvilken ting /hvem kan du ikke leve uden?

Min familie og mine venner. Jeg synes, at det er sørgeligt, at alt for mange ikke kan leve uden telefon eller tablet. De bruger den, når de går tur med barnevognen, når de rider, når de cykler, når de kører bil. Det er lige meget, hvor de er, så er den dumme telefon med. Når de ser noget fantastisk, så står de der og filmer i stedet for at mærke det, de ser.

#15 – Hvilken afdød ville du gerne møde?

Kendte eller ikke kendte? Jeg ville gerne møde min morfar, så kunne vi få en god snak. Jeg tror, at fordi jeg var barn, da han levede, så gik jeg glip af en masse. Jeg kan huske et billede fra min barndom, som jeg holder af og er ked af, ikke er der længere. Vi boede i et hus, hvor min mormor og morfar boede ovenpå. Så når mine forældre så tv om aftenen, så kunne vi snige os ud og op til dem. Vi troede ikke, at de vidste det, og der sad de og så tv. Min mormor og morfar lagde et stort tæppe ud og så havde de en stor kasse med biler, hvor vi kunne lege på gulvet. Så spurgte min morfar altid, hvilken krimi vi ville se og så sagde han, at han havde en knap på sin stol, så der kom den valgte krimi. Og han spurgte på den måde, at vi endte med at sige den, der kom. Og SÅ kom den jo i fjernsynet, og vi ville jo gerne have den knap. Det er virkelig noget, jeg kan savne, og ham ville jeg gerne møde.

#16 – Hvad vil du gerne huskes for?

At været et flinkt menneske. Sine venners ven.

#17 – Hvilken bog vil du anbefale alle at læse?

“Det jeg elskede” af Siri Hustved. Jeg læser også Paul Auster.

Du kan læse de andre interviews her