Jeg fik god feedback

Jeg fik god feedback

Der er dage, hvor jeg får de mest fantastiske opringninger.

Jeg havde haft en kvinde til session for noget tid siden, hvor hovedfokus havde været, at hun manglede et job. Nu ringede hun for at fortælle, hvad der var sket siden.

Jeg havde fortalt hende, at der i hendes by ville der være en ”Jernbanegade” som fortsatte ud i et sving, og der ville ligge et hvidt hus, hvor hun kunne få arbejde, hvis hun gik ind og talte med dem. Jeg sagde, ”du skal gøre noget for det” Jeg var meget firkantet med, hvor præcist det hus lå. Jeg fortalte hende, at det ville blive sidst i januar, der ville komme et job, og at hun skulle bruge sine virkelig fine evner for coaching (hun har en uddannelse) og arbejde med mennesker.

Jeg siger tit til folk, at når jeg ved, at jeg har ret, så bliver jeg temmelig barnlig for så bliver det bare sådan. Det er ikke altid jeg er helt sikker på, at jeg har ret, men ofte sker det, at jeg ved, at det er, som jeg siger. Spirits er gode til at guide mig, og jeg ved, når det, de siger, er helt præcist.

Hun ringede til mig for at fortælle, at det mest vilde var sket. Hun havde kørt der, hvor jeg sagde og ikke kunne finde noget hvidt hus. Pludselig ser hun at der er et hvidt hus, og der er et firma, hvor hun ville passe ind. Sørme om ikke hun går derind og nu er inviteret til jobsamtale. Jeg er temmelig sikker på, at hun får arbejde derinde.

Jeg har gjort det mange gange at guide folk til nøjagtig der, hvor de skal have nyt job, hvilket firma, og hvornår der kommer nyt arbejde. Det er så fantastisk at høre fra Spirit og så få alting bekræftet i en opringning.

Jeg elsker feedback på mit arbejde, især fordi mange er af den oplevelse, at det, jeg laver, ikke er en ”præcis videnskab”. Jeg vil jo argumentere for, at det jeg lige har skrevet om er både godt bevis og meget præcist.

Tak til spirit

jeg fik feedback