Del 3. Er du karmamenneske?

Som tyngdekraft, er karma så basal at man helt kan glemme den er der –

Sakyong Mipham

Karma; ordet er virkelig noget, der bruges i alle mulige sammenhænge. Egentlig stammer ordet fra østerlandske religioner. I hinduismen handler det om, at man kan gøre gode gerninger og så blive genfødt med en højere status og derved blive et renere menneske.

I buddhismen er det anderledes. Man tror det er en slags straf, Buddha indførte for at holde styr på tingene, men det er slet ikke sådan. Det er ifølge buddhismen en universel lov, som holder styr på, at det man sender ud, er det, man får tilbage. Hvis man er god i sine gerninger, så får man også godt tilbage. Der er rigtig meget mere til karma ifølge buddhismen, og du kan læse mere om det her: http://www.religion.dk/buddhisme

I min verden er karma egentlig helt basalt, at det man sender ud, er det, man får tilbage. Jeg tror fuldt og fast på loven om, at man skal være god ved andre og sende gode ting ud, så skal det nok komme tilbage. Det vil ikke sige, at der inden for 30 sekunder kommer en ulykke eller lignende, men at det skal nok komme til dig.

Det kan sagtens komme i andre former end det, man selv gav ud. Jeg har oplevet, at folk kommer og siger, at nu har de gjort gode ting i årevis og intet godt sker for dem, pludselig vender det for dem og de får alt igen, bare i en anden form.

Karma kan godt strække sig gennem andre liv og være en del af en helhed og læreproces. Jeg har hørt folk tale om, at de må have været diktator eller bøddel i sidste liv for at få så meget rod og smerte i det her liv. Jeg siger altid, at det ikke helt handler om det. Bare fordi man har været diktator i sidste liv, betyder det ikke, at man automatisk får det skidt i det her liv. Det er (også karma) en del af et større billede hvor man har en læreproces man skal igennem. Karma er en af flere ting i den læreproces. Dårlig karma findes som sådan ikke i min verden, fordi al karma er en del af processen og derved ikke dårlig.

Jeg bruger et udtryk, der hedder karmamennesker, og det har undret nogen. Når jeg bruger udtrykket, er det om mennesker, der er i gang med at rydde ud i gamle ting og sager fra tidligere og nuværende liv. De der er en hård læreproces igennem, som er ting, de ikke helt fik ryddet op i og lært i tidligere liv. Det er ofte mennesker, der skal meget igennem, hvor andre tænker, at det er næsten umenneskeligt. Det kan være, at de i et tidligere liv, ikke har fået helt forstået det at miste, eller at stoppe sig selv i farlige ting. Det kan være de skal forstå, at når man skal være medmenneskelig, så er det med base i kærlighed og ikke egoisme. Der er mange ting, man kan have været igennem i gamle liv, og nu skal alle enderne bindes sammen, så man ikke skal herned igen eller kan lære det næste i rækken.

Karmamennesker er mennesker, der finder ro, når de får ryddet op og kan være meget mere hele. Jeg møder mennesker, hvor jeg helt sikkert ser dem som mennesker med en meget hård kurve og læring. De vil være det, jeg kalder karmamennesker, de skal rydde op og lære på meget kort tid. De skal ofte guides mere og have flere råd.

Kender du et karmamenneske?

Næste og sidste del i serien om hvordan jeg ser verden er et indlæg med de spørgsmål jeg har fået til serien og svar fra mig.

Quiet the mind and the soul will speak 

Ma Jaya Sati Bhagavati