Livet giver ikke mening

Livet giver ikke mening

Livet giver ikke mening – Vi giver livet mening. 

Jeg har i flere perioder i mit liv tænkt, at livet ikke gav mening. Jeg har sagt det mange gange i mit liv og aldrig tænkt over meningen. 

Da jeg i går lavede min faste meditation, kom en ældre mand frem. Han var helt skøn, med bowlerhat, en fin stok og en meget korrekt udtale. Han sagde til mig, at livet ikke skal give mening, men at jeg skal give livet mening. Jeg spurgte, hvad det skulle betyde.  

Han sagde, at det handler om at give sit liv mening med de ting, man gør, de mennesker man omgås, og det man laver. Så giver livet mening. Livet i sig selv giver ingenting. Det er det, at man fylder det med meningsfulde ting, der gør, at det giver mening. 

Jeg har aldrig tænkt på det i den sammenhæng. Jeg har altid tænkt, at livet i sig selv skulle give mening. Der faldt brikker på plads, og jeg satte mig for at skrive en liste over de ting, jeg gør for at give mit liv mening. Det var en spændende liste, og jeg forstår nu, at livet er, hvad du skaber. Jeg vidste det egentlig godt men havde ikke givet helt mening. Det gør det nu! 

Alt for mange mennesker gør det, de tror, er det rigtige og ikke det, de mener, der giver deres liv mening. Deres base er i penge og ikke livet, oplevelser og mennesker. 

Hvad gør du, der giver dit liv mening?