Hvordan ser din bil ud ?
Forestil dig du sidder i en bil. Er det rart at sidde der? Se på forruden, den er stort og lys, solen stråler ind igennem. Kig så på dit bakspejl. Det er lille men stort nok til, at du kan se, hvad der er bag dig. Det er ikke stort nok til at blokere det, du ser foran dig.
Tænk på livet. Er de ting du ser foran dig større end de ting, du ser bag dig? Har du styr på proportionerne? Nogle har et kæmpe bakspejl og en lille forrude. Hvis du hele tiden ser bagud til fortiden, kan du ikke se fantastiske ting, der er lige foran dig.
Jeg har talt med alt for mange mennesker, der kigger i bakspejlet og ikke forruden hele tiden.
Det gør mig uendeligt ked af det, når mennesker kun ser bagud og ikke fremad. De går glip af deres tid her på jorden i denne krop, fordi de sidder fast i de ting, der skete i fortiden.
Jeg har selv brugt år på at se bagud i stedet for fremad. Det tog masser af sjæls arbejde endelig at kunne bevæge mig videre og hvilken lettelse. Det føltes som om kæmpe vægte blev løftet af mine skuldre.
Fortiden skal i perspektiv men ikke være alt, du ser. Selvfølgelig har du brug for at huske din fortid for ikke at lave de samme fejl igen. Det er ikke det samme som, at det skal følge dig som en regnvejrssky over kun dit hoved.
Når jeg taler med mennesker, der lever i fortiden, fortæller jeg dem ofte, at de er nødt til at slippe det i fortiden, for de kan ikke ændre det. Du og ingen andre kan ændre fortiden uanset, hvor skønt det ville være at prøve og have succes med det.
Lev et liv hvor din forrude er stor og dit bakspejl er lille, og du elsker at køre i bilen lige nu.