Sorgen har forskellig karakter
Døden ender livet, men ikke forholdet til andre. – Mitch Albom
2015 er et forandringsår. Det er et år med mange forandringer og nye ting. Det handler ikke om mig alene men om mange mennesker. Allerede nu kan jeg se, at mange forlader denne verden både for at lære andre noget og for selv at lære.
Det har været en weekend med dødsfald, der kan virke totalt håbløst meningsløse.
Når børn dør kan det være næsten umuligt at se en mening. Jeg vil på ingen måde komme med en forklaring, for det virker håbløst, at små mennesker skal dø. Når der er flere på én gang, er det virkelig uforståeligt. Det er så svært at stå på sidelinjen og intet kunne gøre. Jeg kan håbe, at der læses med, og kærligheden fra os andre kan mærkes.
En anden sorg
I den anden ende af livet har weekenden også budt på et ikke helt ældre men godt op i årene menneske, der er så elsket og nu så tæt på at forlade os. Den sorg er også stor, men på en anden måde end når børn forlader os
Jeg har talt med en skøn kvinde, der har så svært ved at være på jorden, og som i sine tanker er tæt på at forlade os også. Hun har uden tvivl en mission i livet, men det er ikke altid nok til at kunne være her. Det er så svært for hende at finde sin ro og balancen i at være menneske. Hun er helt sikkert en engel i menneskekrop, der kæmper med at være i en verden, der ikke ligner hendes sind.
Jeg ville så gerne, at mine evner og kræfter kunne redde nogle stykker fra deres vej og læringsproces, for den kan virke umenneskelig. Jeg håber, at I passer på jer alle sammen derude i verden. Husk at du er i en proces, og den slutter også igen.
Jeg sender tanker til de efterladte, der er i så svært et sted lige nu. Jeg tænker på dem, hvor de er ved at miste og den skønne kvinde, der mangler at se, at hun er en engel.
Hvis du er bange for at dø, er du bange for at leve