Ikke mere perfektionisme

Ikke mere perfektionisme

Jeg ville have postet noget I bloggen i torsdags, men noget ændrede sig.

Min engelske post om en mor og hendes afdøde datter fik en kommentar på Facebook. En kvinde skrev, at det eneste hun kunne se i min post var grammatiske fejl og manglende ord.

Jeg er dansker, og selvom jeg er meget god til engelsk, er jeg ikke fuldstændig perfekt til det. Jeg gør mig umage for ikke at lave fejl. Min perfektionisme vil altid være en del af mig. Jeg vil gerne gøre ting perfekte.

Jeg har brugt meget af mit liv på at se på både egne og andres fejl samt at påpege dem. De sidste år har det ændret sig. Mit fokus er på, hvilke mennesker, der er bag de fejl og ikke, at de laver fejl. Det er menneskeligt at fejle.

Jeg tror at den kvinde, der skrev den kommentar er et sted, hvor hun har brug for at pointere andres fejl, og det er bare der, hun er. Jeg har ikke ondt af hende eller bliver vred. Jeg er endeligt et sted, hvor jeg tænker, at det siger mere om hende end om andre.

Jeg er taknemmelig, fordi hun fik mig til at se mig selv, og hvad jeg har ændret. Jeg føler, at det budskab, jeg kommer med, er vigtigere end det at være perfekt.

Ingen er perfekte overhovedet. Jeg prøver bare at være den bedste udgave af mig, jeg kan være.

Har du tænkt over, hvad du har ændret?

Prøver du at være perfekt, eller prøver du at gøre dit bedste?

flowers-1184528_1920_306x200_crop