Hvordan en kvinde blev set
Jeg vil gerne fortælle dig om en skøn oplevelse den anden dag. Jeg talte med en kvinde, som var et sted i sit liv, hvor hun følte, at hun var blevet væk i sit eget liv, og helt alene. Hun havde ikke ord til at forklare hvordan hun havde det men hun vidste bare alt føltes forkert.
Hun havde været til min engelske SoulChat i sidste uge. En af grundene til, at jeg laver SoulChat en gang om måneden (en dansk, en engelsk), er, at det giver folk en chance for at stille spørgsmål ganske gratis. De kan spørge om alt i deres liv – ting de har brug for at vide eller udforske.
Hun spurgte om noget, der slet ikke havde noget at gøre med, hvordan hun havde det, men jeg vidste, at der var mere til hende end det, hun spurgte om.
Da jeg endelig mødte hende, så hun glad og smilende ud. I det mindste til mennesker der ikke ser mennesker, og som ikke får beskeder fra den anden verden. Hun ville vide, hvad Spirit ville fortælle hende.
Det var helt fantastisk at fortælle hende, at de mærkede hende, så hende og var villig til at give mig ordene til at forklare, hvad de ville sige.
Hendes liv havde i årevis været præget af kaos, og hun havde hele tiden følt, at fred og ro var uden for hendes rækkevidde. Hun kunne ikke føle sig hjemme nogen steder, fordi hun havde set alting forsvinde, og det gjorde, at hun ikke følte ro nogen som helst steder. Når ting endelig virkede, og der var ro, begyndte hendes selvsabotage for alt, hun kendte, var kaos.
Når mennesker, der har levet i kaos i alt for lang tid, endelig finder ting, der fungerer i deres liv, sniger der sig en følelse ind af, at noget er forkert, for alt, hvad de har kendt, er kaos. Det gør det meget svært at trække vejret og slappe af, når livet fungerer.
Hun havde været igennem enormt mange ting i sit liv og følte sig helt alene. De ord jeg fik, var, at hun på virkelig mange måder var en lysarbejder, en der skulle arbejde med og omkring mennesker. En healer. Hun havde hele tiden tanken, at hun skulle ændre ting og være autentisk men vidste ikke hvordan.
Hun havde brug for at blive set og hørt. Hun havde brug for at se, at der var en fremtid.
Efter en masse ord fra Spirit gennem mig, sagde hun for første gang nogensinde, at hun følte, at hun var blevet set. Jeg blev meget glad og ydmyg over, at det var mig, der fik lov til at give hende den gave.
Jeg elsker, at jeg kan kommunikere ord fra Spirit til sjæle, der har brug for det.
Den næste SoulChat er den 21. november kl. 20 her i bloggen.
Instagram here: http://instagram.com/soulguidedk
Facebook here: http://facebook.com/soulguidecom
Twitter here: http://twitter.com/soulguidedk